Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Foreningen for madkundskab: Undervis i de nye kostråd

Syv nye kostråd erstatter ti kendte. Men hvad gør lærere, der er begyndt på at undervise i de gamle? Formanden for Foreningen for madkundskab mener, at lærerne bør præsentere de nye råd for eleverne, og at rådene er godt materiale til fjernundervisning i faget.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
13. januar 2021, kl. 11:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I sidste uge fik Danmark nye officielle kostråd. For første gang er fokus ikke kun på sundhed, men også på klimaet. De nye kostråd anbefaler blandt andet, at danskerne holder sig til maks. 350 gram kød om ugen og kun et styk ugentlig kage til kvinderne, mens mændene kan nuppe tre.

Find materialer til de nyekostråd på altomkost.dk

Mange lærere har allerede undervist i de ti kostråd, som de var eller planlagt undervisning ud fra de gamle kostråd. Formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlsson opfordrer til, at lærerne bruger tid på at præsentere eleverne for de nye kostråd.

"Som underviser i madkundskab mener jeg, at man er forpligtet på at præsentere, når der kommer ny viden eller råd og anbefalinger. Men der er jo mange måder at gøre det på. Måske har man allerede været igennem de gamle kostråd, og måske er der ikke så meget plads i årsplanen til at gøre meget ud af det", lyder det fra Lone Carlson.

I dag lanceres de nye officielle kostråd

Hun understreger, at madkundskab er meget udfordret af lukkede skoler, og at man har nødundervisning. Dermed er der mange skoler, hvor der slet ikke undervises i faget. Men det forvaltes vidt forskelligt fra skoleleder til skoleleder.

"Mange er blevet 'forskrækket' efter udmeldingerne fra sidste gang, og beder deres lærere om at dække fuldt skema. Og så er man lidt desperat i vores fag, som er en udfordring at fjernundervise i. Her kommer de nye råd måske belejligt. Man kan både lave forløb med dem alene eller - som jeg selv ville gøre - tage de nye og de gamle og sammenholde dem, og diskutere med eleverne i forhold til, hvad der er ændret og hvorfor de tror, at de ændringer har fundet sted. Det kan blive en temmelig interessant diskussion", siger Lone Carlson.

Enhedschef i Fødevarestyrelsen Anne Pøhl Enevoldsen understregede også, da rådene blev fremlagt, at kostrådene er et godt diskussionsoplæg.

"Kostrådene er en rettesnor og en referenceramme for dem, de af jer, der vil spise sundt og klimavenligt og for de af jer, der vil gøre det nemt for danskerne at spise sundt og klimavenligt. Det er altså ikke et regelsæt", sagde hun ved lanceringen.

Lone Carlson ville i første omgang blot præsentere eleverne for de nye kostråd.

"Så ville jeg spørge mine elever om, hvorfor de tror, at man laver disse kostråd, og om hvorfor de tror, at man har vurderet, at det var tid til at komme med nye. Og så ville jeg følge det videre, ad den tangent der åbner sig; vel vidende, at jeg måske må pege vejen en gang i mellem", siger Lone Carlson.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Foreningen for madkundskab: Undervis i de nye kostråd

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS