Ideen med forebyggelsespakken er at hjælpe lærere med at finde nye rutiner til at forebygge vold og trusler på arbejdet. Det tager fire-ni måneder at gennemføre en forebyggelsespakke, hvor deltagerne følger en drejebog, der trin for trin beskriver, hvad processen i arbejdet skal være. På skolen beslutter man selv, hvad man vil arbejde med og hvilke aktiviteter, man vil gennemføre. Fonden giver så lønkompensation for den tid op til 50 medarbejdere bruger på forløbet. Med i pakken er indregnet betaling til en konsulent.
"Arbejdet skal hjælpe med at identificere og forebygge episoder med vold og trusler, at håndtere episoderne, hvis de alligevel opstår og at blive tryggere og bedre i stand til fagligt at håndtere de udfordringer, lærerne møder i deres arbejde", skriver Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Tidligere hed den Forebyggelsesfonden.
Konferencer til december
Forebyggelsespakken er til lærere på skoler med grundskoleundervisning - herunder også specialskoler og ungdoms- og efterskoler.
Der er afsat seks millioner kroner til forebyggelsespakken i år, men det er muligt at søge nu og så gennemføre pakken til næste år. Seneste frist for ansøgning er 15. december i år.
Arbejdstilsynet holder i løbet af december tre konferencer, der er målrettet forebyggelse af vold mod lærere i grundskolen. Her vil forebyggelsespakken "En skole uden vold og trusler" blive præsenteret. Arbejdstilsynet vil også fortælle om den kampagne, de har sat i gang med tilsyn på skoler netop med fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
Læs mere om forebyggelsespakken til højre for artiklen
Forebyg vold og trusler på skolerne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.