- facts, fordele og fælder
Af Lotte Bredahl og Karen Ingrid L. Nielsen
19 sider, 15 kroner, kvantumsrabat
Forbrugerinformation/Forbrugerstyrelsen
Telefon 3257 0100, e-post: skoletjenesten@fi.dk
Ikke et ord om kontante kroner eller euro, checks eller postgiro. Men derimod detaljerede informationer om hævekort, dankortet, kreditkort, kontokort, homebanking og en gryende Internethandel. Hæftet er en ajourført udgave af publikationen 'Betalingskort' fra 1995 - og siden da er der unægtelig sket ting og sager.
Her er masser af tørt stof, men der er ingen vej uden om dette hæfte, hvis man på de ældste klassetrin vil skabe et reelt overblik over de fordele og ulemper eller risici, der er forbundet med brug af plastickort og elektronisk overførsel af penge. Her er grundige indføringer i betalingskorts virkemåder og ikke mindst forholdene omkring sikkerhed og misbrug.
For mange elever bliver hæftets indhold efter min vurdering først virkeligt interessant og motiverende i et direkte undervisningsforløb, når de selv kan oprettes som rigtige kortejere og brugere. Ligeledes er en række forslag til opgaver og diskussioner ikke umiddelbart tilgængelige og kan virke abstrakte, hvis de ikke relateres til virkeligheden. Dog kan der hentes hjælp og ideer fra lærervejledningen, der stilles til rådighed via Internetadressen: www.fi.dk - ambitionen med denne hjemmeside for Forbrugerinformation, afløseren for Statens Husholdningsråd, er, at den med tiden skal fungere som indgangsdøren til alt forbrugerstof.
Kaare Øster
Forbrugerinformation
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.