Forældrefront mod franske lærere

'Skal der en folkeafstemning til om skolens fremtid for at få lærerorganisationerne til fornuft, er vi villige til at fremsætte et sådant forslag'.

Udtalelsen fra den ene af de to store franske forældreorganisationer, PEEP, er ment som en provokation. Og som et udtryk for, at den del af de franske lærerorganisationer, som modsætter sig en reform af det franske skolesystem, er isoleret.

Den konkrete debat handler især om en reform af gymnasiet samt mindre tilpasninger i mellemskolen, som har udkrystalliseret en stor del af utilfredsheden sammen med kravet om flere lærerstillinger på alle klassetrin for at kunne sænke klassekvotienterne og styrke indsatsen over for de svage elever.

Men bag diskussionen om tekniske detaljer er det hele spørgsmålet om undervisningsmetoder og indhold i det traditionelt elitære franske skolesystem, som er på dagsordenen.

'Modstanderne af reformerne mener, at det, som gav dem selv succes i deres egen skoletid, fortsat skal være grundlaget for den franske skole. Det er det rent fagdisciplinære kendskab, en vis elitisme og konkurrencementalitet. Vi mener, der er behov for noget nyt', siger nationalsekretær i det store lærerforbund FEN, Dominique Lassare, som ønsker reformerne fortsat og uddybet.

Sænker niveauet

Alle er enige om, at den franske skole har brug for en reform. Vold og udisciplineret opførsel har for nylig udløst en 'antivoldsplan', og antallet af svage elever vokser. Det er en udfordring til de franske lærere, som fra 6. klasse er universitetsuddannede og kun underviser i ét fag.

De igangværende reformer bygger på et såkaldt 'Charter for det 21. århundredes skole'. Reformen indfører for eksempel skematimer til arbejde i mindre grupper, og tanken er at fremme tværfaglig undervisning og øge elevernes selvstændige arbejde, hvor den franske undervisningstradition hviler på 'la transmission des savoirs' eller videregivelse af viden baseret på katederundervisning og forelæsning.

'Vi er ikke imod reformer. Men denne reform er aldrig blevet forhandlet med lærerne. Støtten til de svageste elever bygger nærmest på frivilligt arbejde fra lærernes side betalt som overtimer. Og de svage elever har brug for øget lærerstøtte, ikke for at blive overladt til sig selv med selvstændige opgaver', siger Denis Paget fra mellemskole- og gymnasielærernes fagforening SNES.

'Man skal støtte de svage elever, men det må ikke gå ud over de andre. De igangværende reformer sænker niveauet, fordi antallet af undervisningstimer på klassen beskæres. Det øger uligheden, hvis de svage elever skal lave mere selvstændigt arbejde, især hvis det skal foregå derhjemme', siger Pierre Duharcourt, formand for FSU, som organiserer blandt andre grundskolelærerne.

Forældreorganisationen FCPE har støttet lærernes aktioner til fordel for flere lærerstillinger. Men organisationens formand, Georges Dupon-Lahitte, kritiserer lærernes modvilje mod nye undervisningsmetoder.

'Det er vigtigt, at eleverne bliver mere aktive deltagere i læreprocessen. Det er i direkte modstrid med traditionen for 'videregivelse af viden'. Ude i klasserne har undervisningsmetoderne i praksis udviklet sig meget. Det er lærernes organisationer, som modsætter sig formelle ændringer', siger han.-Birthe Pedersen er freelancejournalist