Jørgen Schaldemose understreger, at hvis Emil efter ferien starter i en anden Odense-folkeskole, så er det ikke på grund af det pres, som ti familier har øvet ved at hjemmeundervise deres børn i protest mod Emils tilstedeværelse i klassen.
"Drengens forældre har ønsket en anden skole til Emil, og den udredning, der er lavet, peger på, at det vil være godt for Emil med et miljøskift", siger skolechef i Odense, Jørgen Schaldemose.
Forældrene havde tidligere fået et tilbud om en plads i en anden skole. Det tilbud blev trukket tilbage, men ikke på grund af pressedækningen eller forældrepresset, understreger Jørgen Schaldemose. I dag får forældrene så et nyt tilbud, og kommunen vil sørge for ekstra støtte, når Emil skal starte i sin nye klasse - også set i lyset af den megen omtale.
De ti forældre, som i øjeblikket hjemmeunderviser deres børn, har krævet en garanti for, at Emil ikke sidder i klassen efter sommerferien - ellers vil de finde andre skoler til deres børn:
"De har holdt møde med rådmanden i går, men sådan en garanti kunne han selvfølgelig ikke give dem", siger Jørgen Schaldemose.
Forældre til urolig dreng får nyt skoletilbud
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.