Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forældre ringer til inspektøren

Flere og flere forældre ringer til skoleinspektøren, hvis de vil bede barnet fri fra skole, har spørgsmål til børneopdragelsen eller vil diskutere undervisningen, oplever skolelederne i Horsens.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
17. maj 2004, kl. 14:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Der er en stigende tendens til, at forældre går direkte til hovedet med problemerne. Jeg lytter til forældrene, men gør samtidig opmærksom på, at de i første omgang skal henvende sig til læreren", siger Mogens Falk Jørgensen, der er inspektør på Søndermarkskolen i Horsens.

I Lederforeningen mener konsulent Søren Teglskov, der selv var skoleleder ind til for et halvt år siden, at det stigende antal henvendelser til kontoret ikke så meget handler om, at forældrene ikke kan finde ud af at gå til læreren, men mere om at forældrerollen forandrer sig:

"Forældrene bliver generelt mere usikre på deres rolle, børnene får stadig større indflydelse på deres eget liv, og mange forældre bruger læreren som rådgiver", siger Søren Teglskov. Som skoleleder har han sagt til forældrene i alle skolens klasser, at hvis der er problemer, løses de bedst mellem de implicerede parter, det vil sige forældrene, læreren og eleverne:

"Det kan være en god ide at præcisere det, for det bliver frygtelig kompliceret, hvis skolelederen skal høre sagen i tre-fire forskellige versioner, i stedet for at de implicerede parter taler sammen", siger Søren Teglskov.

Han peger dog også på, at skoleinspektørens rolle er ændret, så forældrene ikke længere er bange for at henvende sig. Og den nye teknologi har gjort det lettere lige at gribe mobiltelefonen eller sende en sur mail:

"Jeg oplevede en dag, at der pludselig stod en vred far på kontoret og spurgte, hvorfor vi ikke havde grebet ind, når hans søn fik tæsk i frikvarteret. Frikvarteret var ikke engang forbi på det tidspunkt, men da vi kom ud og fandt drengen, spillede han fodbold med ham, han havde været uvenner med", fortæller Søren Teglskov.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forældre ringer til inspektøren

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS