Forældre opgiver falske adresser

Ved et tilfælde har Holstebro Kommune opdaget, at fem familier er flyttet til falske adresser for at undgå bestemte skoler.

Efter at have presset hårdt på for at få lov til at skifte skoledistrikt, mødte familierne pludselig op på en anden skole med en ny adresse. Det undrede kommunen sig over og folkeregisteret blev sat til at undersøge sagen. Her fandt man ud af, at der var tale om falske adresseskift.

'Vi plejer ikke at tjekke den adresse, der bliver opgivet. Det er første gang, vi har opdaget, at familier har gjort sådan noget', siger Bent Østergaard, der er leder af kommunens folkeskoleafdeling.

Der er fire skoler involveret i sagen. Den handler dels om, at nogle forældre vil undgå en bestemt skole med mange tosprogede børn, dels om at nogle forældre gerne vil have søskende til at gå på samme skole.

'De fem forældrepar har i to omgange søgt om at måtte skifte skoledistrikt, men de har fået afslag begge gange, fordi vi har en regel om at sige nej, hvis der kommer mere end 24 elever i den klasse barnet ønskes flyttet til. Det har forældrene ikke villet rette sig efter', siger Bent Østergaard.

Efter at deres falske flytning er blevet opdaget, har tre forældrepar valgt at lade deres børn gå på distriktsskolen. To har anket sagen til tilsynsrådet.

Kommunernes Landsforening kender den form for snyd. Konsulent Niels Jørgensen har således selv oplevet den i en periode, hvor han var skoleinspektør, og han har fået flere henvendelser om den fra kommuner.

Det er vanskeligt at vurdere om problemet er tiltagende, men det er mit indtryk at forældre er villige til mere og mere for at få deres vilje. Moralen skrider', siger han.

Niels Jørgensen mener, at det er svært at opdage falske adresser og han tror navnlig de bliver brugt i store byer, hvor der er kort afstand mellem skolerne.

'Hvis man tvinger forældrene til at vælge en skole, bliver de utilfredse. Derfor er det bedst at gøre noget ved de myter, der trives om skoler blandt forældrene', siger han.J