Når forældre sender deres børn i skole, har de ikke de store bekymringer om, hvorvidt lærerne nu er fagligt rustede til at klare undervisningen. Undervisningsministeriet har som en del af en større rundspørgeundersøgelse spurgt 1710 forældre om, hvorvidt de er tilfredse med det faglige niveau blandt de lærere, der er tilknyttet deres barn. Til det svarer 76 procent af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Men der er dog også en række områder, hvor tilfredsheden blandt forældrene ikke er så fremtrædende.
For lidt fokus på elevernes alsidige kompetencer Undersøgelsen viser, at kun omkring 2/3 af forældrene er tilfredse med skolens indsats for at udvikle børnenes alsidige personlige kompetencer - eksempelvis nysgerrighed, evnen til at sætte sig mål, handle og tænke kreativt og selvstændigt. 20 procent af forældrene er også utilfredse med skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen - eksempelvis ved at lave udflugter i skoven eller til museer.
"Når regeringen kommer med sit udspil til, hvordan vi vil løfte folkeskolen, vil vi ikke bare se på, hvordan vi kan få flere timer, men også bedre timer, hvor der bliver plads til, at børnene kan lære på forskellige måder eksempelvis ved at kombinere teori og praksis og mere fysisk aktivitet", siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini i en pressemeddelelse.
Den motiverende undervisning halter Også 1.675 elever i 6.til 9. klasse er blevet spurgt om deres holdning til skolen og klasselæreren. Og selvom 82 procent af eleverne mener, at deres lærer er dygtig, så smitter det ikke af på lærerens evne til at gøre undervisningen spændende og interessant. Her er det kun 54 procent, som mener, at det er tilfældet.
Hos Danmarks Lærerforening lyder meldingen, at lærerne har et ansvar for at motiverer eleverne. Men formand Anders Bondo Christensen understreger, at eleverne også har en del af ansvaret.
"De skal være klar over, at undervisningen også er et slid, som kræver en indsats. Derfor vil eleverne indimellem føle, at det ikke er voldsomt spændende og interessant, men nødvendigt for at de lærer noget", siger han til Berlingske.
Forældre og elever tilfredse med lærernes faglige niveau
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.