Forældre føler sig magtesløse

"Der er et generelt behov for informationer om elevplaner og samarbejde og om forældrenes rolle i forhold til det. Desuden bør der være klar information til forældrene om deres ret til at indstille deres barn til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning", skriver Forældrerådgivningen i sin årsrapport.

Rådgivningen begyndte som et treårigt pilotforsøg og har modtaget 325 henvendelser gennem det første år. Størstedelen kommer fra forældre, som føler sig magtesløse over for systemet.

Når forældre ønsker støtte til deres barn, bliver de fra skolens side ofte mødt med udsagn som: "Der er ikke ressourcer til støtte til dit barn" eller "Vi kan jo ikke give dit barn særlig behandling, når der er 23 andre elever i klassen."

Overvægt af gåture og hygge

Forældre til begavede børn med en diagnose kan opleve problemer, når de stiller krav til en specialskole om større faglighed.

Rapporten giver et eksempel på rådgivning, hvor en mor til en dreng i 7. klasse på en specialskole for børn med autistiske træk er fortvivlet over, at hendes velbegavede søn ikke lærer så meget, men oplever, at der bliver brugt meget tid på gåture og hyggestunder.

Hun har bedt om at få lektier til sin søn flere gange, men lærerne mener, hun presser ham for hårdt.

Forældrerådgivningen foreslår, at hun beder om et møde med lærere og ledelse. På mødet skal hun fremlægge sit ønske om en detaljeret elevplan for sin søn. Hun skal samtidig bede dem beskrive, hvordan skolen forestiller sig at gøre hendes søn klar til at bestå afgangsprøven i 9. klasse.

Moren har efterfølgende fået et bedre samarbejde med skolen om sønnens faglige udvikling. Men hvis hun havde oplevet, at hun ikke var blevet hørt, kunne hun være gået videre til Klagenævnet.

Forældre ofte uvidende om, at alle børn - uanset om de går i en almindelig skole eller i en specialskole - har ret til at blive undervist i hele fagrækken.

"Der har i årets løb været flere eksempler på unge, hvis forældre gentagne gange har gjort skolen opmærksom på, at barnet efter deres mening havde behov for støtte. Men først i 8. eller 9. klasse må lærerne erkende, at forældrene har haft ret. De står nu med en frustreret teenager med et lavt selvværd på grund af faglige huller", skriver Forældrerådgivningen.

Ikke sjældent har den unge kompenseret ved at påtage sig klovnerollen eller være udadrettet i sin adfærd i klassen med en bortvisning til resultat.