Gallup har for KL spurgt 503 forældre til børn i de nye børnehaveklasser, om de fortrækker specialundervisning i særlig klasse eller skole, eller at børnene så vidt muligt bør blive i klassen. Men det fremgår ikke, om forældrene har svaret med udgangspunkt i, hvad de vil ønske, hvis deres eget barn fik brug for særlig hjælp, eller om de bare vil have de krævende børn ud af klassen, så der er ro til deres eget barn. Men umiddelbart hælder både KL og forældreorganisationen Skole og Samfund mest til den sidste forklaring, skriver bladet Danske Kommuner:
De nye forældre refererer jo til den skole, de selv kender fra deres egen skoletid, og derfor er det enormt vigtigt, at skolen sætter resurser af til et meget intensivt skolehjemsamarbejde i indskolingen, så forældrene er 100 procent trygge ved at lade deres barn gå sammen med et barn, der måske nok skal have en støttelærer med, men stadigvæk har mere undervisning i klassen end i et specialcenter", siger Solveig Gaarsmand, der er næstformand i Skole og Samfund.
58,6 procent af de adspurgte forældre har svaret, at børn, der ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, bør modtage specialunderundervisning, 41,4, at de bør blive i klassen, hvor barnets behov skal tilgodeses gennem en ændring af undervisningen.
Forældre-flertal ikke klar til mere rummelig skole
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.