Forældre er glade for detaljerede elevplaner

En af intentionerne med elevplanerne er, at de skal styrke skole-hjemsamarbejdet, og det mener forældrene er lykkedes, viser en undersøgelsen, som Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget for Skolerådet på seks skoler, som har arbejdet med elevplaner eller evalueringer i op til ti år.

Flere forældre havde i forvejen meget lave forventninger til elevplanerne, men de blev positivt overraskede. Så tre ud af fire forældre har svaret, at de oplever det som positivt at få skriftlige tilbagemeldinger på deres børns udbytte af undervisningen.

Men det er vigtigt for forældrene, at de kan genkende deres børn i planerne. Standardiserede skemaer med faste sætninger og kontante 'copy-paste'-beskeder oplever forældrene som ligegyldige, og hvis budskabet er negativt, kan det få forældrene til at reagere stærkt.

De forældre, som har oplevet meget detaljerede elevplaner, er derimod meget imponerede og nyder at 'blive set i mængden'. De mener, at elevplanerne kvalificerer skole-hjemsamtalerne, fordi forældre og lærere har et fælles afsæt for samtalen.

"Man er bedre forberedt og kan komme længere i snakken. Vi kom mere i dybden, og det var lettere at se, hvad jeg kunne gøre som mor for Mads", fortæller en forælder.

Lærerne er bange for at blive misforstået

92 procent af forældrene oplever, at formuleringerne i elevplanerne i høj eller nogen grad er forståelige, men netop formuleringen af planerne er også noget, der optager lærerne meget.

De interviewede lærere i undersøgelsen fortæller, at det kræver mange overvejelser om sproget at skrive til forældrene. De har været nervøse for at blive misforstået og for, at de negative vurderinger af eleverne kan virke for hårde, når de er formuleret på skrift.

"Det er derfor, det tager så lang tid at skrive det. Man formulerer om mange gange for ikke at virke for hård. Det bliver også svært, hvis lærerne går det meget forskelligt - fra tysk til matematik. Bruger man begreberne under, over og middel, men hvad er middel egentlig?", lyder det fra en lærer i undersøgelsen.

Nogle af lærerne er meget målgruppeorienterede i deres formidling og forsøger at sikre sig, at lixtal og indhold passer til de enkelte forældre

"Det er forskelligt, hvordan man skriver til forældrene. Jeg har fx en dreng, hvor jeg er bekymret for, at han får en på kassen af faren derhjemme, hvis jeg skriver direkte, at han ikke får lavet sine ting (.) Man er jo nødt til at forholde sig til konsekvenserne af, hvordan forældrene reagerer, og det kan i nogle få tilfælde gå hårdt ud over børnene, og det skal vi forsøge at forhindre", fortæller en anden lærer.

De mange overvejelser betyder, at lærerne har brugt mange arbejdstimer på planerne, og nogle fortæller, at den tid er gået fra andre opgaver, som for eksempel at udvikle nye undervisningsmaterialer.