Forældre efter fire år: Der er kommet markant mere larm i timerne

Undervisningen bliver mere forstyrret af larm, end den gjorde inden reformen. Sådan svarer forældrene i følgeforskningsrapporten, som handler om forældrenes oplevelse fire år inde i reformen. Det er Rambøll, der står bag rapporten.

Siden skolereformen blev indført oplever 20 procentpoint flere af forældrene, at der er "meget forstyrrende støj i undervisningen". I dag er det en oplevelse blandt 63 procent af forældrene til børn i folkeskolen.

Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret

Forældrene blev også spurgt om det samme i 2016 - altså to år inde i reformen. Her mente forældrene også, at støjniveauet var blevet langt højere end før reformen.

I en tilsvarende rapport om elevernes oplevelse af deres egen skolegang - der ligeledes er en del af pakken af nye følgeforskningsrapporter om reformen - svarer eleverne ellers, at de ikke selv oplever nogen forskel i niveauet af larm.

I udskolingen svarer tæt på hver fjerde elev, at vedkommende "altid" eller "for det meste" bliver forstyrret af larm. På mellemtrinnet sker det for 17,4 procent. Og sådan var det også før reformen.

Elever efter fire år: Skoledagen er den samme

Forældre er glade for skolen

Ligesom med de fire øvrige nyeste følgeforskningsrapporter svarer forældrene nogenlunde det samme nu, som de gjorde før reformen.

Forældrene er generelt meget tilfredse med deres børns skolegang:

- 96 procent mener, at deres barn trives.

- 92 procent mener, at lærerne er gode til at understøtte deres barns faglige udvikling.

- 95 procent mener, at deres barn klarer sig fagligt godt.

- 93 procent mener, at de har et godt samarbejde med skolen.

Og sådan svarede de også før reformen.

Blevet svære at finde tid til fritidsaktiviteter

Lidt over halvdelen af forældrene svarer til gengæld, at de længere skoledage "besværliggør deres barns muligheder for at gå til fritidsaktiviteter". Og det er faktisk lidt flere end for to år.

Rambøll har i en anden rapport også spurgt til skolebestyrelsernes oplevelser af reformen. Som de eneste blandt de adspurgte aktører - som også tæller elever, lærere, pædagoger og skoleledere - er skolebestyrelsesformændene blevet spurgt direkte til deres holdning til reformen.

Skoleledere efter fire år: Kommunerne pålægger os flere og flere mål

Og her viser det sig, at der er færre skolebestyrelsesformænd, der ser positivt på reformen nu, end der var lige op til, at reformen blev indført.

I 2014 var tre ud af fire "positive overfor reformen". Det er i dag faldet til 64 procent.

I 2014 mente 65 procent af skolebestyrelsesformændene, at reformen styrker eleverne fagligt. Det mener 60 procent i dag.

Det samme gælder deres holdning til, om reformen styrker elevernes trivsel. I 2014 mente 47 procent, at reformen gjorde det. Nu mener 39 procent af skolebestyrelsesformændene det samme.

Skolebestyrelsesformændene er også blevet bedt om at vurdere, om de oplever, at ledelsen på deres skole "generelt er positiv overfor reformen".

Lærerne efter fire år: Vi tester og undervisningsdifferentierer mindre

Her svarer 88 procent både i 2014 og 2018, at de enten er "delvist enig" eller "helt enig" i udsagnet om, at ledelsen er positiv. Der er dog sket en forskydning i fordelingen mellem de to svarkategorier. I år er der 13 procentpoint færre, der angiver, at de er "helt enige" i, at ledelsen er positiv overfor reformen.