Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

For tidligt med iPad i folkeskolen

Socialdemokraterne og SF vil give alle folkeskolebørn en iPad som del af en større digital revolution i folkeskolen. Men tiden er slet ikke moden til iPad i folkeskolen, mener en it-ekspert.

Christian Grunert
3 kommentarer
17. maj 2011, kl. 15:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Socialdemokraterne og SF vil have, at skolerne skal blive bedre til at udnytte digitale redskaber. Derfor har de afsat et større millionbeløb i deres nye "Fair Løsning 2020"-plan til projektet, så alle lærere og elever fra 3. klasse i folkeskolen får en bærbar pc eller en såkaldt tablet-pc, som for eksempel en iPad.

Men at give skoleelever en iPad vil ikke være den rigtige løsning - endnu, siger Kasper Koed, der er it-didaktisk konsulent på Center for Undervisningsmidler og en af de første, der har beskæftiget sig med brugen af iPad i undervisningen.

"Ideen med at alle elever skal have et digitalt penalhus er rigtig god, og det er vigtigt at fokusere på, at alle har mulighed for at modtage undervisning på en bærbar computer eller lignende. Men det er farligt at tro, at man kan løse målsætningen om at digitalisere folkeskolen ved bare at stikke børnene en iPad", siger han.

Det vil på nuværende tidspunkt være mere hensigtsmæssigt at give eleverne en almindelig bærbar pc, mener Kasper Koed.

Vil ikke være kompatibel

Tavle-pc'en rummer på sigt et stort læringspotentiale, dog er det stadig for tidligt at implementere den i en undervisningssituation, siger han.

"iPad'en, hvis man tager udgangspunkt i den, er slet ikke klar til at løfte opgaven som digitalt penalhus på nuværende tidspunkt. Den vil simpelthen ikke være kompatibel med mange af de systemer, man kører med i folkeskolen i dag", vurderer Kasper Koed, der også mener, at det vil være en omfattende implementeringsopgave overhovedet at få apparaterne ud på skolerne.

Afventer de første forsøg

På Vestergårdsskolen i Aarhus vil 29 elever i syvende klasse få udleveret en iPad efter sommerferien. Skolen er en af de første, der eksperimenterer med det meget omtalte produkt i en undervisningssituation, og den slags forsøg vil Kasper Koed gerne have flere af.

"Det er rigtig fint, hvis der er nogen, der vil prøve det af, for det er afgørende vigtigt, at man får nogle erfaringer, man kan tage udgangspunkt i, før man kaster sig ud i et sådant projekt".

I Center for Undervisningsmidler er Kasper Koed selv i gang med at anskaffe sig et større antal iPads for at lave inspirationsmaterialer til skolerne, så interesserede kan booke dem og prøve dem af.

Ifølge udspillet vil ordningen blive indfaset over fire år, og udgifterne til den løbende udskiftning af defekte bærbare eller tavle-pc'er med videre finansieres ved, at man sparer på de stationære computere.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

For tidligt med iPad i folkeskolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS