Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Food Fighter smager på New York

Jetlaget har fortaget sig og indtrykkene er så småt bundfældet for Food Fighter og professionsbachelor-studerende i ernæring og sundhed Nanna Hjøllund, efter hun er kommet hjem fra en uforglemmelig studietur til New York.

Lena Maria Clasen
Start debatten
27. september 2007, kl. 18:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Programmet for årets Food Fighters studietur var tæt pakket med oplevelser, som Nanna Hjøllund er overbevist om, at hun aldrig ville have fået som almindelig turist. Især mødet med de hjemløse i et af byens suppekøkkener, hvor gruppen af Food Fighters stod for serveringen, har gjort indtryk på hende.

"Det var fantastisk at se, hvordan et halvt hundrede mennesker dagligt møder op som frivillige for at sørge for madlavning og servering til de omkring 1100 hjemløse, der hver dag besøger Holy Apostles Soup Kitchen", siger Nanna Hjøllund, der specielt var overrasket over, hvor positive de hjemløse var, selvom livet havde budt dem nogle vanskelige kår.

Fattige børn i heldagsskole får sunde måltider

Årets otte Food Fighters besøgte også Harlem Promise Academy, som er en skole for mindre bemidlede børn fra New Yorks fattigste kvarter. Skoledagene er fra klokken 8.00-18.30, og eleverne må ikke forlade skolen i løbet af dagen. Den lange skoledag er et forsøg på at holde børnene i sikker afstand af bydelens megen kriminalitet. Eleverne spiser derfor alle deres måltider på skolen og får hver dag serveret sund morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider.

"Grundtanken er, at eleverne gennem de ernæringsrigtige måltider er i stand til at yde deres bedste i klasseværelserne. Det var spændende at observere børnene i deres dagligdag på skolen, og modellen med den sunde skolemadsforplejning ville sagtens kunne overføres til danske forhold", fortæller Nanna Hjøllund.

Fordomme blev gjort til skamme

Selvom programmet var stramt, havde Nanna Hjøllund også lejlighed til at opleve New York, som hun forventede var en larmende og beskidt by. Den fordom blev gjort til skamme.

"På trods af de mange skyskrabere har man altid kig til himlen, støjniveauet er overraskende lavt, og gaderne er rene og pæne. Indbyggerne har ofte ry for at være reserverede mennesker, men overalt, hvor vi kom, mødte vi kun varme og smilende mennesker", fortæller Nanna Hjøllund. Hun var også imponeret over det store udbud af økologiske supermarkeder, som, hun mener, mangler i Danmark.

De otte Food Fighters fik desuden til opgave at udvikle en forret hvori ingredienserne oksekød, svinekød, kyllingekød og æg indgik. Retten skal de præsentere for fødevarebranchen på FoodExpo-messen til foråret, hvor Nanna Hjøllund også skal være med til at promovere Food Fighters.

"Turen til New York forløb over al forventning. Vi havde nogle skønne dage, hvor tiden gik alt for hurtigt. Desværre fik den danske pølsevogn ikke opnået tilladelse til at stå i New York, mens vi var der, så vi fik ikke serveret hotdogs for kronprinsparret", fortæller Nanna Hjøllund, der allerede har bestemt, at det ikke er sidste gang, hun besøger The Big Apple.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Food Fighter smager på New York

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS