Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Fondsmidler skal hjælpe amerikansk fodbold ind i idræt

Over de næste tre år har kan skoler i københavnsområdet invitere amerikansk fodbold-instruktører ind i undervisningen.

Både piger og drenge gik ind i sporten, blandt andet fordi instruktørerne brugte den pædagogik, der findes i kulturen omkring amerikansk fodbold.

Foto: Pressefoto: Michael Quist.
Esben Christensen
Start debatten
10. august 2016, kl. 12:46

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I europæisk fodbold tager man bolden fra modstanderen, når man tackler. I amerikansk fodbold brager man ind i modstanderen, når man tackler.

Læs mere om projektet på Nordea Fondens hjemmeside.

I europæisk fodbold er benskinner den eneste beskyttelse - i amerikansk fodbold har man rustning og hjelm.

Amerikansk fodbold er voldsomt - og hvis man spørger Casper Plambech, der som idrætslærer på Hillerød Vest Skolen, så er der også voldsomt velegnet som et element i idrætsundervisningen. Skolen fik før sommerferien besøg af instruktører fra Copenhagen Towers, der er en amerikansk fodboldklub.

I skolens idrætsklasse forsøger de at trække forskellige sportsgrene ind i undervisningen - og med amerikansk fodbold kunne lærerne også få dækket en række læringsmål i årsplanen. Men ingen af lærerne havde kompetencer indenfor amerikansk fodbold, så de inviterede Copenhagen Towers ud på skolen.

Og det var en heldig henvendelse - for Copenhagen Towers er igang med et treårigt projekt med støtte fra Nordea-fonden, hvor formålet er at udbrede kendskabet til amerikansk fodbold. Copenhagen Towers har sammen med hjemkommunen Gentofte ansat to ungdomskonsulenter til at besøge skoler i hele det storkøbenhavnske område for at præsentere sportsgrenen i to-timers prøvetræninger i skoletiden.

Kontante instruktører

Da eleverne på Hillerød Vest Skolen blev præsenteret for sporten, var modtagelsen blandet. Nogle af drengene var fyr og flamme - men en del af pigerne var skræmte og bekymrede for, om det var for voldsomt, men da eleverne selv kom i kontakt med sporten gik de alle til vaflerne.

"Instruktørerne var sindssygt dygtige, de havde relations-kompetencer til at få alle med. Sikkerheden i højsædet og de fortalte, at der i amerikansk fodbold er fokus på teknik, at man beskytter sig selv, så man ikke kommer til skade. Så drengene blev udfordret, og pigerne følte sig også trygge, fortæller Casper Plambech. Han oplevede det som en fordel, at instruktørerne brugte sportens fysik i deres instruktioner.

"En af instruktørernes styrker var, at de var hårdhændede - på en ordentlig måde. De flyttede bare folk, hvis de skulle et nyt sted hen - de kom med deres virkelighed og kulturen og pædagogikken fra sporten", siger Casper Plambech.

"Der var ingen blødsødenhed overfor eleverne - og de accepterede det. Den form kunne man måske godt tage med i idrætsundervisningen, de stillede krav og havde forventninger", siger Casper Plambech.

Projektet, hvor skoler kan få besøg af de to instruktører, løber over de næste tre år. Læs mere via linket til højre for artiklen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fondsmidler skal hjælpe amerikansk fodbold ind i idræt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS