Unge, der ikke passer ind i de eksisterende tilbud om at gå på gymnasium eller på erhvervsskole efter folkeskolen vil kunne få glæde af den nye mulighed. Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre stillede i februar 2010 forslaget om at lave en fleksuddannelse. Dengang blev det afvist af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
En tredje ungdomsuddannelse
Ved valget torsdag den 15. september skiftede folketingsflertallet, og dermed er der nu politisk flertal for at lave en fleksuddannelse.
Uddannelsen er beskrevet i Christine Antorini(S) og Nanna Westerbys (SF) reformoplæg, Ny Nordisk Skole, der ser ud til at udstikke retningen for en ny regerings skolepolitik.
"Vi foreslår en ny tredje ungdomsuddannelsesvej, fleksuddannelsen. Med inspiration fra den frie ungdomsuddannelse, som regeringen lukkede. Der var ellers masser af perspektiv i den, og vi vil målrette den nye fleksuddannelse til de unge, der af forskellige grunde ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse gennem den lige vej i gymnasiet eller erhvervsskolen", skriver Westerby og Antorini. De var, da de skrev om fleksuddannelsen, var uddannelsesordførere for SF og Socialdemokraterne.
Individuelt i fællesskab
Det er ikke bare S og SF, der stadig vil lave fleksuddannelse.
"Det skal være individuelt tilrettelagte forløb men med udgangspunkt i et fællesskab", siger Johanne Schmidt-Nielsen til folkeskolen.dk. Hun fortæller, at arbejdet fremadrettet kommer til at dreje sig om at færdigudvikle ideen.
Kompetencegivende
Noemi Katznelson, centerleder på center for ungdomsforskning på DPU, mener der er behov for en uddannelse for dem, der ikke passer ind et det etablerede system.
"Det er en rigtig god idé at lave en kompetencegivende fleksuddannelse, der samler tilbudene til de unge, som ikke kan magte eller har lyst til de ungdomsuddannelser vi har i dag. Lige nu cykler de rundt i ungdomsuddannelserne", fortæller Noemi Katznelson til folkeskolen.dk.
Tilbud til de udsatte
Den Fri Ungdomsuddannelse blev afskaffet som noget af det første af den borgerlige regering, der kom til magten i 2002. Udspillet til fleksuddannelsen adskiller dog sig fra Den Fri Ungdomsuddannelse, blandt andet fordi de unge skal visiteres for at komme på fleksuddannelsen.
"Det er en svaghed, at man skal visiteres til fleksuddannelsen, det kan meget hurtigt blive stigmatiserende og dermed noget de unge vælger fra. Og i forlængelse af det, bliver det en udfordring at få nok unge med. Det er et tilbud til de udsatte, og det kan blive en akilleshæl", siger Noemi Katznelson.
Tror du, at der er en gruppe elever i folkeskolen, der vil have nytte af en fleksuddannelse?
Folketingsflertal vil lave ny fri ungdomsuddannelse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.