Af betænkningerne fremgår det klart, at alle partier på nær regeringens støtteparti, Enhedslisten, og Liberal Alliance vil stemme for lovforslaget om den længere og mere varierede skoledag og frivillig lektiehjælp (Lov 51), som skal træde i kraft fra næste skoleår.
Antorini: Der vil være ting, der skal justeres undervejs
"Enhedslisten kan ikke støtte den heldagsskole, som forligspartierne indfører. Når et barn på 6 år skal gå i skole 30 timer om ugen og får mindre tid til fritidstilbuddene, så bliver det en lang og hård dag for de børn, der har det svært i skolen, eller har brug for et sceneskift", skriver Enhedslisten blandt andet i sin begrundelse for, hvorfor de indstiller lovforslaget til forkastelse.
Det andet lovforslag, som alene indfører obligatorisk lektiehjælp efter næste folketingsvalg (Lov 52), stemmer Enhedslisten gerne for, mens De Konservative og Liberal Alliance er imod.
Til lovforslaget om selve skolereformen (med frivillig lektiehjælp) er der seks ændringer i lovteksten. Heraf er de fem af lovteknisk karakter. Den eneste reelle ændring er en tilføjelse om, at elever på kommunalt eller statsligt støttede musikskoler kan få godskrevet en del af deres undervisningspligt gennem musikundervisning.
Konservativ bekymring for private musikskoler fører til ændring
Udvalget noterer sig desuden i betænkningen, at der har været 21 spørgsmål til undervisningsministeren om lovforslaget, og hvilken betydning det får. Blandt andet for konfirmationsundervisningen og børn med betydelige handicap, der modtager hjemmetræning. Derudover har flere organisationer haft foretræde for udvalget, heriblandt UU Danmark og Danmarks Lærerforening, hvor de har redegjort for deres holdninger og bekymringer til lovforslagene.
Børn med betydelige handicap kan fortsat få fri til hjemmetræning
Skoleleder: Længere skoledag får eleverne til at fravælge konfimation
Folketinget er færdig med betænkning om folkeskolereformen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.