Det sker i samarbejde med Team Danmark.
Eleverne skal dyrke idræt i fire-seks timer mere om ugen end de andre elever og gå tilsvarende længere tid i skole for at deltage i de timer, som de mister på grund af den ekstra idræt. Målet er at rekruttere flere sportstalenter og udvikle dem, som er der i forvejen, skriver Jyllands-Posten.
Hver elitefolkeskole giver tilbuddet til fire-otte sportsgrene. Mange fodboldklubber er positive, mens det er U-19 landsholdstræneren i pigehåndbold, Heine Eriksen, ikke.
Det er lidt en østeuropæisk tankegang at samle talenterne få centrale steder. Klubberne kommer til at lide under det. Samtidig er det vigtigt, at man ikke laver sportsidioter ud af de unge", siger han til avisen.
Inden for tre år er det Team Danmarks mål, at tilbudet skal udvides til at gælde fra 1. klasse. Desuden arbejder Team Danmark på at øge antallet af elitekommuner til 20 inden 2010. Flere kommuner står på spring for at blive godkendt. Men planerne stopper ikke her, for som der står i Team Danmarks strategi for elitekommuner:
"I 2015 kan alle danske børn vælge at gå i en idrætskole (.) Undervisningen indebærer en alsidig fysisk udvikling og tilvænning til aktiv fysisk idrætsudfoldelse. De ældste klassetrin gives gradvist øget mulighed for idrætsspecifik træning og specialisering. Dette sker i harmoni med det aldersrelaterede træningskoncept".
De første elitefolkeskoler er allerede etableret i Esbjerg og Odense. Til august følger Herning og København efter og året efter Svendborg, Hillerød, Haderslev, Aalborg, Århus og Randers. Tiltaget bliver betalt af Team Danmark og de respektive kommuner.
Folkeskoler skal fremelske sportstalenter
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.