Bogen "Folkeskolens filosofi" er inddelt i fem hovedafsnit. Afsnittet om folkeskolens seneste udvikling og afsnittene om folkeskolens gamle og nye idealer står stærkt og rummer flere velskrevne indlæg. Løgstrup er naturligvis (?) med.
En enkelt udenlandsk bidragyder er Martha C. Nussbaum. Hendes artikel om radikal ondskab i liberale demokratier er vanskelig læsning. Det skaber dog ingen krise, men bæres flot igennem, fordi hendes tanker videreføres og diskuteres af Simon L. Jørgensen, der bruger Nussbaum som udgangspunkt for egne tanker om begreberne respekt og anerkendelse.
Jørgen Husted skriver tre glimrende indlæg, to om Lærerforeningens professionsideal og en om skolens aktuelle forandringsproces, "Fra folkeskole til læreranstalt!" En stavefejl, der rettes i selve artiklen, men som giver sjove tanker om, hvilken mening der kunne tilskrives, hvis den var ment!
En spændende artikel skrives af Jonas Lieberkind, "Den edukative diskurs". Her diskuteres den politisk ønskede ændring, hvor folkeskolen ikke længere ses som en institution med eget værd, men som den institution, der alene skal give eleverne "lyst til at lære mere". Begrebet edukativ diskurs er nyt og skaber en spændende udgangspunkt for analysen.
Bogen kan anbefales netop til lærere, "der har lyst til at lære mere", selv om det ikke er i samme betydning, som der analyseres i Lieberkinds artikel. Et kritikpunkt for bogen kunne være, at bogens analyser er tekstanalyser, ofte af samme udgangspunkt, nemlig folkeskolens officielle tekstgrundlag. Det kunne have været spændende med analyser, der var tættere på det levede liv i skolen, der hvor lærerne tænker over teksterne.
Folkeskolens filosofi
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.