"Begrundelsen for at tildele Folkeskolen årets O-pris er, at det redaktionelle regnskab er nytænkende, demokratisk, gennemarbejdet og et utroligt veleksekveret organisationsjournalistisk projekt. Det viser respekt for målgruppen ved at stå til regnskab for redaktionens journalistiske gøren og laden - successer, synder og undladelser gennem det redaktionelle år".
Redaktionelt årsregnskab for 2014
Sådan lød det fra formanden for priskomiteen, Jon Arskog, da Folkeskolen tirsdag aften modtog O-prisen fra Dansk Journalistforbunds Organisationsgruppe, der er et fællesskab for ansatte og freelancere, der arbejder for medier udgivet af arbejdsmarkeds- og interesseorganisationer.
Det var journalist Esben Christensen, der med inspiration fra norske medier i sin tid kom med ideen om et redaktionelt årsregnskab.
Der var i alt fire indstillinger til prisen, men det var en enig jury, der valgte Folkeskolen, fortalte Jon Arskog:
"Det beviser over for læseren, redaktionen og organisationen, at der er tale om et relevant og værdifuldt medie, og det bidrager til at skærpe etik, kvalitet og retning for redaktionens arbejde".
Det var derfor en meget glad chefredaktør, Hanne Birgitte Jørgensen, der tog imod prisen på vegne af redaktionen. I sin takketale fortalte hun om, hvordan det redaktionelle regnskab har været med til at præge Folkeskolens redaktion.
"Udviklingen af det redaktionelle regnskab har ført til en del diskussioner om vores indhold; hvad vi er stolte af, og hvad vi kan blive bedre til. Det er en selvransagelse, jeg egentlig tror er meget sund".
Foruden O-prisen og æren har Folkeskolens redaktion også modtaget 5.000 kroner.
Folkeskolen vinder pris for redaktionelt regnskab
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.