Folkeskolen netop nu

Skrifter om folkeskolens tilstand og veje til dens mulige frelse publiceres i samme mængde som julekataloger i november. Denne rapports ambition er at sammenfatte de mange indlæg, som især er blevet formuleret i forbindelse med projektet 'Folkeskolen år 2000'. Desuden introduceres en række nyere teorier, som præger den aktuelle debat.

Ved første blik virker rapporten som gamle, gennemtyggede nyheder. Men man må have historien med. Det er ikke mere end ti år siden, at Steen Larsen med et ord som 'tankpasserpædagogik' kunne sætte den dengang fremherskende pædagogiske praksis i et forklarelsens lys. Siden er det som bekendt gået stærkt. Lærerne er blevet vænnet til at skulle gøre rede for og tale sammen om deres undervisning. Skolens indhold er blevet hevet ud i 'det offentlige rum' - et begreb, man heller ikke talte om dengang.

På den baggrund kan man godt hilse redegørelsen velkommen. Man har rådført sig med kompetente folk, læst sig gennem stakkevis af rapporter og bøger og derigennem forsøgt at indkredse centrale problemer i folkeskolen samt fundet nogle bud på deres løsning.

Når jeg bruger det anonyme 'man', skyldes det, at læseren skal helt hen på side 85 for at finde ud af, hvem der egentlig har udarbejdet dette debatoplæg. Og et debatoplæg er det, selv om man ved anvendelse af Ugebrevet Mandag Morgens karakteristiske layout med grafer, pile og kasser forsøger at få skriftet til at tage sig ud som den skinbarlige videnskabelighed. Det er det ikke, mange af konklusionerne bygger på hypoteser og postulater. Desuden springer man let hen over den faktiske situation i mange skoleklasser, nemlig at der findes elever, som hellere vil lave noget andet end at lære noget. Ved at klynge sig til betegnelsen 'læringsrum' får forfatterne det næsten til at lyde, som om der ikke kan manifestere sig andre følelser end videbegær i klasseværelser, aulaer og skolebiblioteker.

Faktablokke med forklaring på nøglebegreber er strøet med mild hånd ud over siderne, og de fleste af dem er så gode og klare, at man savner et register over dem sammen med den øvrige omfattende litteratur- og websideoversigt bag i skriftet. Hvad man har brug for at få forklaret, er selvfølgelig individuelt, men mon ikke de fleste gerne ville have byttet kassen med 'den sociale arv' (side 12) ud med et par ord om, hvordan det nu lige er, Howard Gardner definerer forskellen mellem interpersonel og intrapersonel intelligens, som oplistes uforklaret (side 15).

Engagerede skoleudviklere, der har fulgt med i de seneste års publikationsstrøm, får ikke meget nyt at vide. Men hvis man kan holde den svulmende konsulentlyrik ud, kan hæftet bruges til at danne sig overblik over et ofte uoverskueligt og vildtvoksende vækstlag inden for skoleudviklingen.

Folkeskolen som Kompetencemiljø

- Erfaringer med sammenhængende skoleudvikling udarbejdet af Mandag Morgen Strategisk Forum for Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet

Fås gratis (ekspeditionsgebyr 35 kroner) hos

Undervisningsministeriets forlag

Telefon 3392 5220