Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Folkeskolen er svær at ændre

Skolen er et tema, der klinger hult i en folketingspolitikers mund, mener forsker

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
23. maj 2001, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Folkeskolen er en del af de velfærdstemaer, der vil komme ind i valgkampen. Men det er også et af de velfærdstemaer, der klinger hult. Uanset om det er Anders Fogh Rasmussen eller Poul Nyrup, der går ud og fortæller, hvordan skolerne skal være, så er det ikke dem, der bestemmer. I folkeskolen er ydelserne decentraliseret, så der er ikke meget styring tilbage på Christiansborg. Så skal de ændre loven, og det mener jeg ikke, at de er parate til'.

Folkeskolen nr. 21 2001

Siger Peter Ulholm, leder af Kleo, som er et center for kompetence, ledelse, evaluering og organisationsudvikling under Danmarks Pædagogiske Universitet. Han følger gennem forskningsprojekter, hvordan blandt andet politikeres mål og visioner bliver ført ud i livet.

De Konservative stemte i 1993 imod folkeskoleforliget. Partiets formand Bendt Bendtsen har i Politiken ytret ønske om, at han ønsker en mere statsligt styret folkeskole.

'De er parate til at tage konsekvensen. Men jeg tror ikke, at det stikker særlig dybt, i den forstand at det ikke er realistisk. Man kan ikke tage den magt, man nu engang har afgivet, og sige ups - det må I undskylde, den skal tilbage igen. Jeg tror ikke, at en skrappere statsligt styret folkeskole i den version, de Konservative fremlægger, vil være realistisk, for det vil kommunerne ikke være med til', vurderer Peter Ulholm.

Flere af partierne har i deres skoleudspil givet udtryk for, at de ønsker nogle dele af folkeskolen centraliseret.

'Partierne handler i afmagt over, at folkeskolen tilsyneladende løber i en retning, der ikke bestemmes fra Christiansborg. Det går op for dem, at pendulet er svinget for langt ud. Afmagten består i, hvad gør vi nu? Decentraliseringen var økonomisk begrundet. Den var en måde at styre de offentlige udgifter på. Og man har fået styr på de offentlige budgetter, men indholdsdelen har man glemt at diskutere', siger Peter Ulholm.

Han mener, at skolen skal skrives ind i et regeringsgrundlag, før der for alvor sker ændringer.

Men hvis der kom en borgerlig minister, så ville han kunne ændre noget. Eksempelvis kan man se, at Bertel Haarder helt personligt påvirkede, hvad der skete på uddannelsesområdet, da han var minister', siger Peter Ulholm.

maria

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Folkeskolen er svær at ændre

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS