Fokus på udgiftsloft kan give dyre nedskæringer

En del af regeringens 2020-plan er, at loftet på kommunernes servicebudget bliver sænket fra 29 til 27 procent af de samlede udgifter.

Samtidig bliver der behandlet et lovforslag, hvori kommunerne individuelt skal betale straffen for en eventuel budgetoverskridelse. 60 procent af straffen for budgetoverskridelsen må kommunen selv betale, mens kommunerne kollektivt kommer til at hæfte for de sidste 40 procent af straffen.

Men den økonomiske straf gælder ifølge programchef hos Anvendt Kommunal Forskning (AKF), Kurt Houlberg, ikke de udgifter kommunen måtte have til overførselsindkomster:

"Kommunerne bliver bundet hårdt op på deres serviceramme og må ikke overskride deres udgifter på servicesiden. Det har afledte effekter på overførselssiden, hvis kommunen afskediger skolelærere, pædagoger, hjemmehjælpere med flere, men det vil vægte mindre i fremtiden", fortæller Kurt Houlberg.

Det kan altså godt være dyrt for en kommune at fyre en lærer - men kommunen undgår den økonomiske straf en overskridelse af servicerammen ville medføre.

Flere ældre belaster budgettet

I kommunernes økonomi er dagtilbud, folkeskole og ældre de største udgiftsposter, og det bliver her, de skal finde penge, hvis udgifterne begynder at skrabe mod loftet. De store årgange bliver ældre, og det vil kunne mærkes i serviceudgifterne, hvor de ældre vil lægge beslag på en større del af budgettet.

"Det vil kunne have konsekvenser for skoleområdet, børnepasningsområdet men også for ældreområdet, jeg tror der vil blive brugt mindre og mindre til hver enkelt ældre", siger Kurt Houlberg.