Fokus på den religiøse dimension til Religionernes Dag

Findes der et religiøst aspekt af tilværelsen? Eller sagt mere prosaisk: Er der mere mellem himmel og jord end som så?

Det spørgsmål må enhver gøre op med sig selv, og via skolernes religionsundervisning skal eleverne arbejde med den religiøse dimension af tilværelsen.

"Lige siden den religiøse dimension kom ind i skolernes reglionsundervisning har den været genstand for debat. Fordi den i en eller anden forstand påstår, at det religiøse er et aspekt i tilværelsen, man bliver nødt til at forholde sig til også i skolen og specifikt i skolens religionsundervisning", siger John Rydahl, der er formand for Religionslærerforeningen.

Han fortæller at den religiøse dimension blev en del af skolens religionsundervisning i halen på den nye skolelov i 1993, hvor den danværende undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) stillede to krav til læseplansudvalgene: For det første skulle fagene understøtte skolens overordnede formål - det var ikke noget problem for religionsundervisningen - men for det andet skulle alle fag bidrage med noget selvstændigt til opfyldelsen af skolens formål.

"I forlængelsen af '75-loven (som blandt fjernede forkyndelsen fra skolen. red.) var essensen af religionsundervisningen pillet ud af religionsundervisningen, fordi man havde en meget snæver forståelse af, hvad fornuft eller forstand var. Der måtte ikke arbejdes med noget, som ikke var kundskabsformidling i en snæver forstandsmæssig sammenhæng. Det vil sige, at det, der handler om det transcendente og det metafysiske - de spørgsmål, der ikke kan gives evidente svar på -var pillet ud af religionsundervisningen. Det. der stod i fagbeskrivelsen. på det tidspunkt kunne væsentligt bedre være håndteret af dansk, historie eller geografi-lærere", siger John Rydahl.

Kristendomskundskab: Mellem videnskab og religion

Det blev anledningen til at lukke den religiøse dimension ind i religionsundervisningen:

"Derfor skulle man genopfinde religionsundervisningen som egentlig religionsundervisning. Religion som fænomen handler på et eller andet plan om at bekende sig til noget, der er transcendent.. Og det er derfor, det er vigtigt at beskæftige sig med: 'Er der et transcendent, metafysisk dimension i et menneskes liv", siger John Rydahl.

Ny bog om det guddommelige

Anledningen til at sætte den religiøse dimension på programmet i år, er at Jacob Wolf, der er lektor i teologi ved Københavns Universitet. sidste år udkom med bogen "Det guddommelige". Wolf tager udgangspunkt i tyskeren Rudolf Otto, der har skrevet bogen "det hellige", der er en religionsfaglig klassiker.

"Jakob Wolf prøver at folde den religiøse dimension ud - hvordan kan man tænke om religiøsitet. Hvad er religiøse erfaringer, hvordan drager man religiøse erfaringer. Nu har lærere haft en del års erfaringer med at vinkle deres undervisning i retning af at kunne sætte ord på religiøsitet. Så der er godt erfaringsgrundlag ude fra skolerne", siger John Rydahl.

Via linket til højre for artiklen kan du finde mere om religionernes dag.