80 procent af kommunerne har sat særligt fokus på læsning de senere år, efter at internationale undersøgelser i 1990'erne pegede på problemer med danske elevers læsning. Indsatsen retter sig især mod de yngste elever, og DLF-formand Anders Bondo har derfor en formodning om, at indsatsen vil sætte sig tydelige spor i kommende Pisa-undersøgelser af 15-åriges læsning - selvom det ikke er det, der har været målet:
"Når 80 procent af kommunerne selv har valgt at tage fat på læseindsatsen og har tilpasset den lokale forhold og behov, er der stort set allerede en national indsats i gang. Vi har allerede i foråret opfordret undervisningsministeren og KL til, at vi i fællesskab sikrede, at vi fik de sidste 20 procent af kommunerne med", siger formanden for Danmark Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
Som opfølgning på rapporten 'Gør en god skole bedre', der blandt andet påviste, at 80 procent af kommunerne havde sat ind med fokus på især begynderlæsning, har DLF kigget særligt på fire forskellige kommuner, Gladsaxe, Ballerup, Fredericia og Bredebro, der alle har prioriteret læsning de senere år og kan aflæse de gode resultater, når de tager standardiserede læseprøver.
På Grantofteskolen i Ballerup, som ligger i et kvarter med lav social status, er det lykkedes at bringe antallet af hurtige og sikre læsere i 1. klasse op på 80 procent - i 1998 var der kun 27 procent af 1. klasse-børnene, der læste hurtigt og sikkert.
Der er link til hele rapporten øverst til højre for denne nyhed.
Fogh: National handleplan for læsning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.