"Den store overskrift for aftalen er tillid og dialog. Både mellem lærerne og mellem leder og lærer. Lærerne får det professionelle råderum tilbage. Hvis de finder ud af, at de om fredagen vil tage til Odense Zoo fra klokken 8 til 16, så kan teamet sige, at det gør vi. Så finder vi ud af at regulere, så vi arbejder mindre på andte tidspunkt", fortæller formand for Haderslev Lærerkreds Bent Hansen.
Haderslev kom ikke med i første runde af arbejdstidsaftaler, fordi kommunen på det tidspunkt stod med et budget med meget store besparelser.
"Vi stod over for at skulle fyre 45 lærere 1. august. Så vi var enige om, at hvis det skete samtidig med en ny arbejdstidsaftale, så ville det blive kædet sammen, og så ville aftalen ikke få gang på jorden".
Kredsen og kommunen tog hul på forhandlingerne i august og har netop underskrevet aftalen i går aftes. Bent Hansen mener, at der har været fordele for dem ved at vente med aftalen.
"Vi har kunne se, hvordan det er gået der, hvor de har indgået aftaler. Vi har lukreret på, hvad de har fundet ud af i Kolding og Aabenraa".
Ifølge Danmarks Lærerforening er mange kredse i fuld gang med forhandlingerne lige nu.
Første arbejdstidsaftale for næste skoleår er i hus
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.