Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Følgegruppen: Der kan lægges fem års pensum ind i læreruddannelsen

Vi skal fokusere på, hvordan fem års pensum kan konsumeres på læreruddannelsens fire år. Sådan lyder det fra følgegruppens formand i dag på Sorø-mødet. Uddannelsen skal have mere vildskab og kant, og politikerne skal blande sig mindre i den.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
1 kommentar
10. august 2010, kl. 19:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Overliggeren i læreruddannelsen skal hæves, mener Per B. Christensen, og det kræver, at de studerende lærer mere inden for de fire år.

"Jeg har mødt studerende, der siger, at der er plads til øget progression og flere faglige elementer i løbet af de fire år. Jeg anbefaler, at vi forfølger det spor og fokuserer på, hvordan fire et halvt eller fem års pensum kan konsumeres på de fire år, vi i dag har at gøre godt med. Det vil give plads til yderligere fokus på didaktik, på specialpædagogik eller fordybelse i et linjefag", siger Per B. Christensen.

Mulighed for at vælge ekstra linjefag

Følgegruppen, som skal komme med deres endelige forslag til en forbedring af læreruddannelsen fra 2007, har en række forslag til, hvordan man kan øge undervisningseffekten gennem de fire år.

- Brug af ældre studerende som tutorer eller undervisningsassistenter.

- Åbning af sommerskoler, hvor kommende og nuværende studerende samt færdiguddannede kan bygge yderligere på deres kompetencer.

- Brug af talentfulde lærere fra folkeskolen som undervisere i læreruddannelsen - måske understøttet af at uddannelsen til cand. pæd. opprioriteres.

- Større udbud af undervisningstimer per uge, bl.a. ved at øge undervisernes undervisningsforpligtelse

- Bedre forberedelse af de studerende, når de arbejder alene og i grupper, så den tid bliver en lige så lærerig del af studiet som den tid, hvor der er en underviser til rådighed.

- Give studerende mulighed for at vælge et ekstra linjefag - eller dele heraf , hvis de føler, at de kan magte det.

Mere vildskab og mindre politisk regulering

Per B. Christensen understreger, at det er ledelse og undervisere, der skal gå foran og sætte høje mål for uddannelsen.

"Jeg synes gerne, der må komme mere kant og vildskab i læreruddannelsen. Vi skal turde. Det er en forudsætning for at øge overligger-højden. Der skal være plads til nedrivninger og fejlskud undervejs".

Alle skal bidrage til at hæve niveauet - gerne i samspil med universiteter og kommuner.

"Det stiller yderligere krav til ledelsen af professionsbacheloruddannelserne. Til gengæld skulle politikerne måske benytte lejligheden til at trække sig lidt tilbage og regulere lidt mindre i læreruddannelsens maskinrum - i denne Danmarks i forvejen mest regulerede uddannelse".

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Følgegruppen: Der kan lægges fem års pensum ind i læreruddannelsen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS