Fra mandag morgen den 1. oktober til fredag aften den 5. oktober vil stemningen i kongressalen på Århus Kongrescenter bølge frem og tilbage. Der vil være rasende talere, der vil være talere, der maner til besindelse, der vil være stolte talere, og der vil være klapsalver, misbilligende mumlen og måske endda buh-råb og piften. I disse fem dage vil Danmarks Lærerforenings højeste myndighed, kongressen, være samlet for at stille krav til de kommende overenskomstforhandlinger og fastlægge DLF's politik de kommende år på en lang række andre områder.
Du kan følge det hele på folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk, hvor vi løbende vil rapportere, hvilken vej stemningen bærer, referere alle beslutninger, vise billedserier fra vigtige forløb og supplere med faktuelle oplysninger om de mange emner, der skal behandles. Her vil du også kunne læse, hvad andre medier skriver i forbindelse med kongressen, ligesom der bliver plads til de skæve historier. Og selvfølgelig kan du som læser give dit besyv med i net-debatten hele ugen på folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk
Følg kongressen på nettet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.