Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Fødevarestyrelsen stopper hjemkundskab på heldagsskole

De seneste halve år har eleverne på Nyborg Heldagsskole ikke kunnet lave mad i hjemkundskab. Fødevarestyrelsen mener nemlig, at skolen skal leve op til kravene for et erhvervskøkken, fordi hjemkundskabseleverne lader andre elever spise med.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
1. december 2008, kl. 14:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hjemkundskabsundervisning er ikke underkastet den fødevarelovgivning, der gælder for blandt andet kantiner og restauranter, men hører under Folkeskoleloven. Nyborg Heldagsskole er en heldagsskole for normalt begavede børn og unge, der af den ene eller anden grund ikke kan være i folkeskolen. Udskolingens 15 elever kan ikke have hjemkundskab samtidig, så de er delt op i flere små grupper, som laver mad forskellige dage, og lader de resterende elever spise med. Men skolens leder Torben Juel Sørensen kan ikke se, hvordan det er væsensforskelligt fra andre skolers hjemkundskabsundervisning.

Fyns Amts Avis

"På andre skoler er der jo også nogle, der laver forretten, nogle hovedretten og nogle desserten og så spiser alle af det. Vi arbejder på samme måde, men med 15 adfærdsforstyrrede unge, er man nødt til at dele dem op, så de laver mad forskellige dage. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i den adfærd elever har".

Bøder for ikke at have egenkontrol

Normalt besøger Fødevarekontrollen ikke hjemkundskabslokaler, men en klage fra en forælder resulterede i et besøg i maj.

"Det var en enkelt elev, der blev syg - ingen af de andre. Og i alle de år vi har drevet skole, er der aldrig nogen, der er blevet syge af maden", forklarer Torben Juel Sørensen, som undrer sig meget over besøget.

Kontrollanten vurderede, at der er tale om et erhvervskøkken, og skolen fik derfor to bøder og en sur smiley for ikke at have kontrolprogram og for ikke at være autoriseret efter fødevarelovgivningen. Hygiejnen var der ikke noget galt med.

"Hvis der tilberedes mad, som serveres for andre, er det pågældende sted undergivet fødevarelovgivningen. Det har ikke noget at gøre med, om der er tale om et skolekøkken, der normalt sidestilles med et privat køkken, hvor vi ikke har noget at gøre", siger kontrolchef Niels Marling fra Fødevareregion Syd i Odense til Fyns Amts Avis.

"Vi konkluderede på baggrund af det, medarbejderen havde observeret, at køkkenet skal have en autorisation".

Kontrollen vil flytte fokus fra undervisningen

Umiddelbart efter blev bøderne og smileyen trukket tilbage, men efter et halvt års sagsbehandling fastholder Fødevarestyrelsen, at der er tale om restaurationsdrift, og skolen skal derfor autoriseres. Det betyder blandt andet, at de, der arbejder i køkkenet, skal have eget toilet og en særlig uddannelse, og at skolen skal udføre egenkontrol.

Skoleleder Torben Juel Sørensen er sikker på, at hans linjefagsuddannede lærere er fuldt på højde med, hvordan de skal håndtere fødevarer, og han mener, at det vil hæmme undervisningen, hvis skolen skal leve op til kravene for et restaurationskøkken.

"Vores hjemkundskabsundervisning er en stor succes. Vi har flere elever med spiseforstyrrelser, og det, at de sidder ned og spiser sammen på en normal måde, er utrolig vigtigt. Det styrker også deres sociale kompetencer. Hvis vi skal ind under Fødevareloven, så flytter vi fokus fra det vigtige i undervisningen, og lærerne skal i stedet bruge energien på at føre logbog".

Skolen har anket sagen, og den bliver i øjeblikket behandlet i Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Her vil den endelige afgørelse blive truffet.

"Vi har truffet den afgørelse, vi synes, skal træffes for at leve op til lovgivningen. Hvis Sekretariatet mener, at det ikke skal være sådan, retter vi ind efter det", lyder det fra Nils Marling fra Fødevareregion Syd.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fødevarestyrelsen stopper hjemkundskab på heldagsskole

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS