"Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, da skolen fra Nyborg har klaget over fødevareregionens afgørelse, og sagen endnu ikke er færdigbehandlet i Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Men jeg mener overordnet, at der er et behov for at se på, hvilke krav vi fra fødevaremyndighedernes side stiller til køkkener i fx. skoler og leve-bo miljøer, og hvorvidt de giver mening. Det arbejde har jeg nu sat i gang", skriver hun til Fyns Amts Avis.
Ifølge "Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder" bliver madlavning i skolekøkkener, hvor elever laver mad til sig selv, sidestillet med madlavning i private husholdninger. For formålet er at lære eleverne at lave mad til en husholdning, køkkenet er normalt indrettet som en privat husholdning, og eleverne laver typisk portioner, som svarer til en privat husholdning.
På Nyborg Heldagsskole laver de 15 elever i udskolingen mad på skift i mindre hold, og alle 15 spiser med af den mad, som de små hold laver.
I vejledningen står der fortsat:
"Der kan være tilfælde, hvor skolen ønsker at anvende skolekøkkenet som en fødevarevirksomhed. Køkkenet skal da autoriseres eller registreres og opfylde de indretningsmæssige og driftsmæssige krav til fødevarevirksomheder".
Fødevareminister: Behov for at se på krav til skolekøkkener
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.