Fødevareindustrien: GDA er et godt mærke

Brancheorganisationen DI Fødevarer henviser til en ny undersøgelse, som blandt andet viser, at forbrugerne kan bruge GDA-mærkningen på to ukendte produkter til at udpege det mest sunde. Internetundersøgelsen er foretaget blandt 1047 respondenter mellem 15 og 65 år. De er blandt andet blevet præsenteret for to GDA-mærker, som viser, hvor meget af en voksen kvindes daglige indtag af kalorier, sukker, fedt, mættet fedt og salt, en portion af to ukendte produkter indeholder. Ud fra GDA-mærket udpeger 86 procent et produkt med et lavere GDA-tal for kalorier, fedt og mættet fedt som mere sundt end det andet produkt.

Forbrugerne kender og bruger GDA

Undersøgelsen viser desuden, at 22 procent af de danske forbrugere ser efter GDA-mærket, når de køber ind, og 73 procent angiver korrekt, at GDA er en vejledning i forhold til den maksimale mængde af forskellige næringsstoffer, som en person bør spise pr. dag.

"Det viser, at forbrugerne kender GDA-mærket og kan bruge det til at vælge det, der er bedst for dem i en given situation", siger chefkonsulent i DI Fødevarer Tanja Buch-Weeke.

Hun henviser desuden til, at en forbrugerundersøgelse foretaget i seks europæiske lande viser, at størstedelen af forbrugerne i både England, Frankrig, Sverige Tyskland, Ungarn og Polen ved hjælp af GDA-mærkningen kan udpege det mindst sunde af to produkter.

Kritik: GDA kan ikke sammenligne produkter

Men GDA-mærket fungerer ikke til at sammenligne, hvor sunde forskellige produkter er, mener syv organisationer, som i en fælles kampagne argumenterer mod GDA. Et af deres ti argumenter mod mærkningen refererer til, at mærket ikke skelner mellem tilsat sukker og naturligt sukkerindhold. Det betyder for eksempel, at GDA-mærket får en portion Kellogg's Frosties til at se sundere ud end et æble. I en blindtest gennemført af DR's 21 Søndag valgte 9 ud af 10 forbrugere æblet som det mindst sunde ud fra GDA-mærkningen.

Portionsstørrelser til diskussion

GDA-mærket bliver også kritiseret for, at de angivne portionsstørrelser er urealistiske. Desuden viser den internationale undersøgelse, at i fem af de seks undersøgte lande forstår mindre end halvdelen af respondenterne, at GDA refererer til portioner og ikke til 100 gram af produktet.

Tanja Buch-Weeke påpeger, at portionstørrelserne er angivet på pakken, men mener samtidig, at industrien har en opgave i forhold til at informere forbrugerne om, at GDA refererer til portioner.

"Så længe GDA er i den EU-forordning, som diskuteres, så indgår også i en diskussion af en eventuel ændring af portionsstørrelser, og den ser vi frem. Vi har ikke noget imod at diskutere portionsstørrelserne og ændre dem, hvis man kommer frem til det", siger Tanja Buch-Weeke.

Fødevareindustrien vil helst have fælles portionsstørrelser for de enkelte fødevarekategorier i hele EU, så for eksempel portionsstørrelserne på morgenmadsprodukter bliver ens i hele Europa.