Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

FOA melder regionale medlemmer ud af KTO

FOA har meldt de regionale medlemmer ud af KTO. Udmeldelsen skyldes uenighed mellem KTO's organisationer om, hvordan man skal forhandle for regionerne ved overenskomstforhandlingerne i 2011. Uenigheden var tydelig på KTO's repræsentantskabsmøde.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
16. december 2009, kl. 14:43

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det har for os været rigtigt vigtigt, at forhandlingsmodellen for overenskomsten 2011 skulle tage højde for at betragte det kommunale område og det regionale område som selvstændige arbejdsgiverområder", sagde FOA's (Fag og Arbejde) formand Dennis Kristensen på KTO's repræsentantskabsmøde i dag.

FOA's ønske er, at de regionale forhandlinger alene styres af de ansatte i regionerne og deres faglige organisationer, og i følge Dennis Kristensen kan KTO og FOA ikke blive enige om rækkevidden af regionernes selvstændighed. Derfor har FOA valgt at melde de cirka 22.000 regionale medlemmer ud af forhandlingsfællesskabet. Til gengæld ønsker FOA, at de kommunale medlemmer bliver ved med at være en del af KTO.

KTO: Delvis udmelding umulig

KTO's formand Anders Bondo Christensen har meddelt Dennis Kristensen, at delvis udmeldelse af organisationens medlemmer ikke er mulig.

"En delvis udmeldelse af KTO med en organisations medlemmer på det regionale område, men med bevarelse af medlemskabet for de kommunalt ansatte medlemmer, er ikke mulig efter vedtægterne", sagde han og tilføjede, at det ikke har været muligt, at nå frem til en færdig forhandlingsmodel endnu. "Det er mit håb, at der er politisk vilje fra alle sider til, at vi inden for kort tid kan finde frem til én".

FOA holder fast på udmelding af regionale medlemmer

Men Dennis Knudsen mener, at det må være muligt for KTO at lave en vedtægtsændring, der muliggør, at FOA kan melde de regionale medlemmer ud af KTO.

"Vi har valgt at skøjte let hen over juraen. Det er ud fra en almindelig betragtning om, at hvis viljen er der, får man nok juraen til at passe. Man kan sige, at hvis vi vil hinanden på det kommunale område - FOA og jer andre, så finder vi nok ud af at ændre vedtægterne", sagde Dennis Kristensen og slog endnu engang fast, at FOA melder de regionale medlemmer ud af KTO per 1. april 2010.

FOA repræsenterer omkring 32 procent af de KTO-ansatte i regionerne og 38 procent af de KTO-ansatte i kommunerne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

FOA melder regionale medlemmer ud af KTO

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS