FN understreger handicappedes ret til skolegang på lige fod

"Med konventionen om handicappedes rettigheder får vi et generelt forbud mod at diskriminere handicappede, og på skoleområdet bliver det et krav, at al undervisning skal være integreret", siger Holger Kallehauge, der på vegne af DSI har deltaget i alle forhandlinger i FN som medlem af den danske delegation.

Rent praktisk skal hele samfundet være tilgængeligt for handicappede, herunder skoler og uddannelsesinstitutioner.

"Nogle siger, at kun ti procent af folkeskolerne er fuldt tilgængelige. Kommunerne opgør det selv til lidt over 20 procent, så der er under alle omstændigheder langt op til 100 procent. Danmark skal naturligvis ikke være fuldt tilgængelig dagen efter, vi har skrevet konventionen under, men der skal lægges en plan for arbejdet. Som et rigt samfund har vi naturligvis kortere tid til at opfylde konventionen end ulandene", siger Holger Kallehauge.

Danmark opfylder allerede konventionen, mener kontorchef Finn Christensen fra kontoret for specialundervisning i Undervisningsministeriet.

"Jeg ser resolutionen som en opbakning til, at den danske politik om at gøre skolen så rummelig som mulig har været rigtig. Men rummeligheden står over for, at det skal være et undervisningstilbud, barnet kan være tjent med. Det er faktisk sådan, at en del klager handler om, at kommunerne ikke henviser til specialskolerne, men gerne selv vil løse opgaverne. Så vi er nærmest i den modsatte situation", siger Finn Christensen og afviser, at handicappede udelukkes fra det normale undervisningssystem på grund af deres handicap.

"Der bliver taget en helhedsvurdering, hvor man også ser på, om barnet mistrives. Som regel er forældrene enige, så det her giver ikke umiddelbart anledning til, at vi skal ændre noget. Selvfølgelig kan der være ting, der kan blive bedre på den enkelte skole, men generelt kan jeg ikke se, hvad vi skal gøre ud, over det vi gør i dag. Vi har et bredt system, som bygger på, at barnet skal have det rigtige tilbud og så inkluderet som overhovedet muligt", siger kontorchefen.

Komite overvåger landene

Finn Christensen er enig i, at man så vidt muligt skal tilbyde den specifikke form for specialundervisning, barnet behøver, på den lokale folkeskole.

"Men hvis man for eksempel har et barn med svær autisme, så kan man, uanset hvor mange støttepersoner man sætter på, godt komme i den situation, at det ikke fungerer. Og så vil det jo være både forældrenes, skolens og kommunens vurdering, at der skal et andet tilbud til, som passer bedre til barnet".

Holger Kallehauge fra DSI anerkender, at fælles undervisning ikke altid kan finde sted.

"Men handicappede børn bør ikke komme på særlige skoler. I det omfang de ikke kan integreres i normalundervisningen, bør de undervises i forbindelse med folkeskolen, sådan som det sker på skoler med centerklasserækker", siger han.

Man kan godt argumentere for, at et handicappet barn skal undervises i en specialinstitution, men kun for en periode, mener Holger Kallehauge.

"Selvfølgelig kan det lade sig gøre at indrette sig på en anden måde end i dag. Det er kun et spørgsmål om, hvorvidt man vil. Hvis Danmark skriver konventionen under og ellers bare lader som ingenting, vil den komite, der skal overvåge, hvad der sker på nationalt plan, reagere", siger han.

Konventionen træder i kraft, når 20 lande har ratificeret den. Den proces går i gang i slutningen af marts. Alle EU's medlemslande skriver formentlig under, og i Danmark forventes det, at regeringen nedsætter et udvalg, der dels skal gå lovgivningen igennem for nødvendige justeringer, dels skal se hvad konventionen i øvrigt får af konsekvenser.