Torsdag den 27. november runder Peter Kristian Fløj-Jensen et af livets mange skarpe hjørner. Han fylder 70.
Fløj-Jensen er nu i gang med sin syvende periode i hovedstyrelsen, hvilket suverænt gør ham til forsamlingens veteran. Siden 1992 har han været pensionisternes markante mand og anbefalede således et nej til overenskomsten i år. Han repræsenterer DLF i Forbrugerrådets forretningsudvalg.
Fløj-Jensen har siddet i organisationsudvalget siden 1972, da han blev valgt ind i hovedstyrelsen første gang. Undervejs har han desuden været formand for bladudvalget og medlem af udlandsudvalget og rets- og tjenstlige udvalg samt instruktør på foreningens tillidsrepræsentantkurser.
Fløj-Jensen er født i Fly ved Skive og arbejdede ved landbruget, til han blev 19 år. Han tog sin eksamen ved Th. Langs Seminarium i Silkeborg i 1952 og har været lærer i Århus og Farum ved København og fra 1963 ved Rødding Skole i Spøttrup Kommune.
Fløj-Jensen holder åbent hus på dagen fra klokken 15, Skovvænget 22, Rødding, Spøttrup.
Fløj-Jensen fylder 70
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.