"Færdiguddannede folkeskolelærere kan komme til at undervise i alle folkeskolens fag - også selv om de ikke har linjefag i de pågældende fag. Derfor skal læreruddannelsen både give en bred ballast og en efterfølgende specialisering", skriver chefkonsulent i Dansk Industri, Hanne Schou i en analyse i DI's blad 'Indsigt'.
"Hver anden af de nyuddannede lærere i 2003 har linjefag i idræt. Idræt er det tredjestørste fag i folkeskolen, men det udgør kun 8 pct. af elevernes samlede undervisningstid, så mange nyuddannede lærere vil slet ikke komme til at undervise i dette linjefag. Det samme gør sig gældende for billedkunst. Hver tredje nye lærer har linjefag i billedkunst. Et fag, der kun udgør ca. 2 pct. af folkeskolens timer", påpeger Hanne Schou og mener, at de lærerstuderendes valg af linjefag påvirkes af deres baggrund. Eftersom hveranden lærerstuderende enten er sproglig student eller hf'er, har de meget begrænsede kompetencer inden for matematik og naturvidenskabelige fag. I oplægget til reform af læreruddannelsen vil undervisningsminister Ulla Tørnæs skærpe adgangskravene til linjefagene, men det vil kun betyde, at der bliver endnu færre lærerstuderende, der vil vælge et naturvidenskabeligt linjefag. Kun meget få af de optagne på lærerseminarierne vil kunne opfylde kravet om at have haft et fysik/kemi eller et andet naturvidenskabeligt fag på B-niveau i en gymnasial uddannelse, påpeger Hanne Schou.
Flest lærerstuderende er sproglige studenter
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.