Flest lærere tager en master i pædagogisk it

"Noget tyder på, at masteruddannelserne rammer et behov hos især de lidt ældre. Det er modne mennesker, der har behov for at blive opkvalificeret", siger seniorforsker Lars Klewe, der har udarbejdet rapporten; "Mastere fra Danmarks Pædagogiske Universitet - Hvordan går det dem senere jobmæssigt?" for DPU.

DPU har spurgt de 345, der har gennemført en masteruddannelse siden uddannelsen blev oprettet i 2003. 270 svarede på spørgsmålene, og langt størsteparten udtrykker stor tilfredshed.

C.C. Rasmussen er 56 år og skolebibliotekar på Digeskolen i Høyer og formand for danske skolebibliotekarer. Han har valgt at tage en master i børnelitteratur sideløbende med sit arbejde. Han har selv betalt for uddannelsen.

"Jeg har i mange år haft lyst til at tage en akademisk uddannelse, og da master i børnelitteratur blev udbudt, greb jeg chancen. Jeg har tidligere undervist i børnelitteratur på Danmarks Lærerhøjskole og kunne i fremtiden godt tænke mig at undervise på skolebibliotekaruddannelsen, blandt andet på de kommende PD-moduler, som der bliver to af", lyder hans begrundelse på DPU's hjemmeside.

Lars Klewe oplyser, at lærerne optager en langt større del af pladserne på kandidatuddannelserne. Her har 70 procent af de studerende enten en pædagog- eller en lærerbaggrund. Den gruppe, der optager flest pladser på masteruddannelserne er sygeplejerskerne. Siden 2003 har 60 sygeplejersker gennemført en master.

Mastergraden har også betydet nye jobmuligheder for mange. 21 procent af de adspurgte i den nye undersøgelse har efter uddannelsen fået nyt arbejde, 17 procent har fået et andet arbejde på den samme arbejdsplads. Blandt de, som har skiftet arbejdsplads svarer 86 procent, at job skiftet har været en følge af masteruddannelsen.