Flertal imod færre, men større skoler

Kun 27 procent er enige eller helt enige i, at større skoler kan drives mere effektivt, viser en undersøgelse, som Epinion A/S har lavet for fagbladetFolkeskolenog månedsmagasinetUndervisere. Epinion har svar fra 1.371 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

43 procent erklærer sig ellers enige i, at det kan hæve det faglige niveau, hvis man slår små skoler sammen i større skoler, fordi det giver lærerne bedre mulighed for at arbejde sammen. Det er en anelse flere - 47 procent - ikke enige i.

Tallene kommer ikke bag på professor Niels Egelund fra DPU.

"Når man spørger folk, hvorfor de har valgt en friskole til deres børn, vil mange svare, at det er hyggeligt med et lille sted, hvor alle kender hinanden. Det er dybt menneskeligt, at småt er godt. Omvendt bliver stadig flere bevidste om, at der skal være et vist antal lærere til at dække alle fag og til at sparre med hinanden", siger Niels Egelund, der har skrevet bogen "Skolenedlæggelse - hvilken betydning har det for lokalsamfundet?".

At 65 procent ikke tror på, store skoler er mere effektive end små, forklarer Niels Egelund med, at danskere generelt ikke bryder sig om stordrift. Derfor nyder Arla ikke samme bevågenhed som mejeriet Thiese.

"Danskerne ser på skolen, som den var i deres egen barndom, da der lå lærerboliger rundt om. Mange borgmestre er faldet af stolene, fordi de begyndte at pille på skolestrukturen. I borgernes øjne øvede de vold mod det nære. Danskerne oplever ikke skolen som et stort bureaukratisk system, der kræver, at skolelederen rapporterer betragtelige mængder oplysninger om undervisningen til kommune og ministerium", siger Niels Egelund.

Følelser et vilkår for politikere

Udvalgsformand Bent Dyrvig (V) fra Ringkøbing-Skjern Kommune oplever borgernes følelser for de små skoler på nærmeste hold. Børne- og familieudvalget skal spare 24 millioner kroner over de næste tre år og lægger op til at lukke otte skoler i den nye storkommune.

Bent Dyrvig bruger ikke kun besparelserne som argument. Han gør meget ud af at forklare i den lokale presse, at det er nødvendigt med større skoler for at leve op til de nye krav om elevplaner, test og øget fagligt niveau.

"De små skoler har klaret sig fint indtil nu. Men der skal færre enheder til, hvis vi skal opfylde de faglige krav. Det er mange enige med mig i. Mange andre forholder sig historisk til skolen. De tænker tilbage på, hvordan det var, da de selv gik i skole, og så kommer følelserne i spil. Det kan ikke være anderledes, og det kolliderer med, at jeg er nødt til at se på økonomien og det faglige niveau", siger Bent Dyrvig.

Han bor selv et lille sted, hvor skolen blev nedlagt for flere år siden, så han har selv haft følelserne for den lokale skole inde på livet.

"Vores skole blev nedlagt sammen med tre andre, og eleverne blev samlet på én ny skole. Det brød vi os ikke om, men det har vist sig at være den rigtige beslutning. Borgerne argumenterer med, at skolen betyder meget for deres by, men man skal skille tingene ad: En skole skal ikke bære samfundet. Det er samfundet, der skal bære skolen", siger Bent Dyrvig.

IFolkeskoleni denne uge forudser forskningsleder Henrik Christoffersen fra Anvendt Kommunal Forskning, AKF, at op mod 300 skoler må lade livet de kommende år. I Ringkøbing-Skjern har truslen mod otte skoler fået vestjyderne til tasterne for at skrive læserbreve i hobetal til den lokale presse. Alligevel er Bent Dyrvig overbevist om, at politikerne både lokalt og rundt om i landet holder fast i, at det er bedre med større skoler.

"Det er et vilkår, at vi støder ind i folks følelser, for vi er valgt til at træde i karakter og se overordnet på tingene. Og når vi nedlægger skoler, gør vi det for børnenes og samfundets skyld", siger Bent Dyrvig.

Stor klump af nedlæggelser i 2008

Selv om politikere sjældent står i kø for at nedlægge skoler, lyder det realistisk med mellem 200 og 300 færre skoler, mener Henrik Larsen (R), formand for børne- og kulturudvalget i KL.

"Ordet effektivitet får folk til at stejle, mens man får større opbakning, når man siger, at større skoler giver bedre mulighed for at styrke fagligheden. Derfor overrasker tallene i Folkeskolens undersøgelse mig ikke", siger Henrik Larsen.

Argumentet om øget faglighed trænger dog ikke igennem alle steder, erkender han.

"Det kan bruges i en politisk diskussion i byrådet og i en bred debat i kommunen. Men det dur ikke i et lille samfund, som står til at miste sin skole. Her vægter man tryghed og nærhed højere, og det er helt naturligt, for det påvirker dagligdagen i familierne, at børnene skal længere væk for at gå i skole", siger Henrik Larsen.

Men der er ingen vej uden om for politikerne i landets kommuner.

"Vi bliver målt på fagligheden, og er vi ikke i stand til at styrke den, har vi ikke en kommunal folkeskole om ti år. Vi bliver nødt til at indrette skolestrukturen, så eleverne bliver undervist af linjefagsuddannede lærere, og det er svært, hvis skolerne er for små. Det er også svært at tilbyde en bred vifte af valgfag og tværfaglige projekter på små skoler".

Modstanden fra lokalsamfundene vil aldrig forsvinde. Til gengæld gør reglen om, at friskoler nu skal anmeldes senest 15. august året før skolestart, det nemmere at nedlægge skoler, mener Henrik Larsen.

"Det betyder, at vi bedre kan planlægge økonomien ved ændringer i skolestrukturen. Men jeg kender også min egen stand så godt, at vi skal have en stor klump af skolenedlæggelser med virkning fra 2008, for ellers kommer vi for tæt på valget".