Flere lavt uddannede får sundhedsforsikringer

Dækningsgraden for sundhedsforsikringer blandt lavtuddannede er kommet tættere på dækningsgraden for højtuddannede. Det konkluderer en undersøgelse, som er udarbejdet af erhvervsorganisationen Forsikring og Pension.

Gabet mellem højt og lavt uddannede mindskes

Sundhedsforsikringer sikrer for eksempel ved revalidering og genoptræning og sørger for hurtigere behandling ved livstruende sygdomme som kræft og hjertelidelser. Det samlede antal af sundhedsforsiringer var i 2007 på 850.000, og det er en stigning på 40 procent i forhold til 2006.

"Væksten i sundhedsforsikringerne afspejler danskernes behov for mere og hurtigere behandling. Selv om politikerne i disse år tilfører ekstra penge og hænder til det offentlige sundhedsvæsen, kan det offentlige ikke alene dække det voksende behov. Derfor vil der blive flere sundhedsforsikringer i fremtiden", mener administrerende direktør i Forsikring og Pension, Per Bremer Rasmussen.

I undersøgelsen sammenlignes andelen af sundhedsforsikrede med andelen af ansatte inden for den private sektor fordelt på forskellige uddannelsesbaggrunde. Heraf fremgår det for eksempel, at andelen af faguddannede ansatte i den private sektor er lige så stor som andelen af faguddannede blandt de sundhedsforsikrede. Cirka 40 procent af de ansatte i den private sektor er faguddannede, og cirka 40 procent af de sundhedsforsikrede er faguddannede. Også blandt grupper med andre uddannelsesbaggrunde er andelen af ansatte i den private sektor og andelen af sundhedsforsikrede stort set tilsvarende. Dog er andelen af ansatte med en grundskoleuddannelse en anelse større af det samlede antal ansatte end af de sundhedsforsikrede, mens det for de ansatte med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse er omvendt.

Skattefordele mindsker opdeling i A- og B-hold

At de kort uddannede er ved at hale ind på de højt uddannede skyldes primært, at en lovændring i 2002 betød, at de ansatte kun kan få skattemæssige fordele.

"Kravet om at, alle medarbejdere på en virksomhed skal være omfattet af forsikringen er netop et

eksempel på, at politikerne kan regulere området og på den måde mindske en evt. frygt for en A- og

B-holds problematik. En beskatning af ydelserne risikerer at forstærke snarere end at svække A- og B-holds

problematikken. Det vil formentligt føre til en svækket interesse i virksomhederne og blandt

lønmodtagerne for at tegne generelle sundhedsforsikringer dækkende alle medarbejdere. Tilbage

står så muligheden for at lave målrettede ordninger til nøglemedarbejdere, som har råd til og vil

prioritere sådanne forsikringer", konkluderer rapporten.

"Politikerne bør også forholde sig til dækningen af personer uden for arbejdsmarkedet. Bør personer, der bliver ledige, være omfattet af en sundhedsforsikring, og hvem skal i givet fald betale? Selvom der ikke er en A- og B-holdsproblematik blandt de beskæftigede, er det klart, at sundhedsforsikringer i dag kun er for de beskæftigede", siger Per Brenner Rasmussen.

Sundhedsforsikringer til kommunalt ansatte

Også blandt de offentligt ansatte i kommunerne er sundhedsforsikringerne på vej, viser en rundspørge, som Danske Kommuner har foretaget. Den viser, at halvdelen af kommunerne er tæt på at kunne præsentere sundhedsforsikringer, som enten er finansieret over medarbejderens løn eller som et gratis personalegode. Knap 40 pocent af kommunerne er på vej med sundhedsforsikringer betalt over lønnen, mens lidt over ti procent vil tilbyde betalte sundhedsforsikringer.

Fredensborg Kommune vil tilbyde medarbejderne gratis sundhedsforsikringer.

"Vi vælger at gøre sundhedsforsikringen gratis, fordi vi ikke ønsker at skævvride tilbuddet til medarbejdergrupperne. Der vil jo være nogle, der ikke kan vælge et tilbud af den her størrelse som en bruttolønmodel. Det kan også være, at nogle af dem, der har allermest brug for ordningen, ikke vil vælge den", siger personalechef Tina Bjerregaard til Danske Kommuner.