Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Flere lærere går på efterløn

Samtidig med, at folkeskolen mangler over 2.000 lærere, går stadig flere af lærerne på efterløn. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at lærere og magistre er blandt de få faggrupper, der oplever en stigning i andelen af efterlønnere.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
3. oktober 2008, kl. 11:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Magistrenes A-kasse har i løbet af det seneste år sendt 1,4 procent flere af sine medlemmer på efterløn, mens stigningen hos Lærenes A-kasse er på én procent, skriver dagbladet Information.

Formand for DLF Anders Bondo Christensen kalder udviklingen for et kæmpe problem.

"Jeg er overbevist om, at de ændringer, man har gennemført i folkeskolen med bestemmelser om elevplaner og test, har bevirket, at lærerne føler mangel på respekt, og at mange derfor vælger at forlade jobbet", siger han til avisen.

Ifølge Anders Bondo er det afgørende for at tiltrække og fastholde lærerne, at man dropper den stramme centrale styring og viser faggruppen respekt.

"Den efterløn, vi har nu, er en fornuftig ordning. Hvis vi skal sørge for, at medarbejderne skal blive længere, skal vi skabe gode muligheder og ikke gøre det vanskeligere at forlade jobbet", siger han.

De unge seniorer er efterspurgte

Foreløbig har et bredt politisk flertal fredet efterlønnen, men med et ledighedstal på bare 1,6 procent er det absurd, mener den liberale tænketank Cepos.

"Tallene viser nemlig, at den aldersgruppe, der har den laveste ledighed, er de 60-64-årige. For denne aldersgruppe er ledigheden blot 1,1 pct. Det illustrerer med al tydelighed, at de unge seniorer er meget efterspurgte på arbejdsmarkedet," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det er de 60- til 61-årige, der trækker sig senere tilbage. Her er faldet på hele syv procent. I gruppen af 63 til 64-årige efterlønsmodtagere er der en stigning på 4,9 procent.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Flere lærere går på efterløn

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS