Flere lærere går på efterløn

Magistrenes A-kasse har i løbet af det seneste år sendt 1,4 procent flere af sine medlemmer på efterløn, mens stigningen hos Lærenes A-kasse er på én procent, skriver dagbladet Information.

Formand for DLF Anders Bondo Christensen kalder udviklingen for et kæmpe problem.

"Jeg er overbevist om, at de ændringer, man har gennemført i folkeskolen med bestemmelser om elevplaner og test, har bevirket, at lærerne føler mangel på respekt, og at mange derfor vælger at forlade jobbet", siger han til avisen.

Ifølge Anders Bondo er det afgørende for at tiltrække og fastholde lærerne, at man dropper den stramme centrale styring og viser faggruppen respekt.

"Den efterløn, vi har nu, er en fornuftig ordning. Hvis vi skal sørge for, at medarbejderne skal blive længere, skal vi skabe gode muligheder og ikke gøre det vanskeligere at forlade jobbet", siger han.

De unge seniorer er efterspurgte

Foreløbig har et bredt politisk flertal fredet efterlønnen, men med et ledighedstal på bare 1,6 procent er det absurd, mener den liberale tænketank Cepos.

"Tallene viser nemlig, at den aldersgruppe, der har den laveste ledighed, er de 60-64-årige. For denne aldersgruppe er ledigheden blot 1,1 pct. Det illustrerer med al tydelighed, at de unge seniorer er meget efterspurgte på arbejdsmarkedet," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det er de 60- til 61-årige, der trækker sig senere tilbage. Her er faldet på hele syv procent. I gruppen af 63 til 64-årige efterlønsmodtagere er der en stigning på 4,9 procent.