Formand for DLF Anders Bondo Christensen glæder sig over udviklingen.
"At flere nyuddannede end tidligere kommer i job som lærere, skyldes primært, at der er en øget efterspørgsel på dem. Modsat tidligere har vi jo stort set fuld beskæftigelse, og mange steder har skolerne svært ved at besætte lærerstillinger med uddannede lærere. Det er den melding, vi får fra skolerne", siger han til Resonans.
Han så gerne, at tallet kom endnu højere op. DLF arbejder i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på modeller, der kan sikre en bedre indsats på skolerne over for de nyuddannede.
"Der er allerede mulighed for ekstra forberedelsestid til de nye lærere, men der skal ske en mere systematisk indsats, hvor man også arbejder med for eksempel supervision og to-lærer-ordninger, så man ikke starter med at være alene om ansvaret fra den første dag. Der er allerede kommet mere fokus på det, men der skal endnu mere til, hvis vi vil holde på så mange af de nyuddannede som muligt", siger han.
Det skal være et tilvalg at forlade faget
Frafaldet er ligeså stort blandt sygeplejersker, som blandt lærere, og blandt pædagoger er der fortsat 20 procent af en årgang, som ikke kommer i gang med et pædagogjob i løbet af det første år efter dimissionen.
Undersøgelsen viser også, at frafaldet i de tre grupper, som er undersøgt, vokser over tid. Af de lærere, som tog deres uddannelse i 1994 er kun 75 procent tilbage i folkeskolen i dag.
"Ikke mindst i en situation med mangel på arbejdskraft, er det vigtigt, at der er tale om et tilvalg, når folk forlader faget, og ikke et fravalg, fordi der er tale om, at det er uattraktivt at arbejde som lærer, pædagog eller sygeplejerske eller fordi arbejdspladserne er blevet uattraktive", siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey til Resonans.
Undersøgelsen giver ikke noget svar på, hvorfor så mange forlader faget, og heller ikke på, hvorfor lærerne er blevet mere trofaste i forhold til folkeskolen.
Men en anden FTF-undersøgelse viste i april i år, er de væsentligste årsager til, at hver femte FTF'er i dag har planer om eller kraftigt overvejer at forlade faget, er utilfredshed med mulighederne for at udføre arbejdet tilfredsstillende, et for stort arbejdspres eller en for lav løn.
Flere lærere bliver i skolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.