"Det bekræfter billedet af, at vi i Danmark har mange svage læsere og få rigtig gode", siger direktør i Skolestyrelsen Martin Isenbecker, der gennemgik erfaringerne fra den første læseprøve nogensinde på baggrund af et spørgsmål fra Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti, i et samråd i uddannelsesudvalget. Hun var bekymret over, at eleverne skulle nå fem tekster og 50 spørgsmål på en halv time.
"Prøven er så omfangsrig, at kun de færreste vil kunne besvare alle opgaver", forklarer Martin Isenbecker. "Opgavekommissionen har vurderet, at det fagligt er et rimeligt krav, at man skal kunne læse tekster af det omfang inden for den afsatte tid. Det kan man, hvis man ubesværet læser 250 ord i minuttet, men det kræver, at man arbejder bevidst med sin læseudvikling og læser dagligt".
"Men det er klart, at det af nogle vil blive oplevet som stressende, og det kan gå ud over præstationen. Men det handler måske om, at man skal have mulighed for at prøve den type opgaver forud for afgangsprøven".
Også Margrethe Vestager, De Radikale, stillede spørgsmålstegn ved, hvad ministeren vil gøre ved kritikken af sværhedsgraden i både læseprøven og geografiprøven.
"Jeg ved ikke, hvordan det var, da Margrethe Vestager var minister, men jeg har jo også været minister før, og jeg har aldrig blandet mig opgaveformuleringerne. Jeg er tryg ved, at Opgavekommissionen tager kritikken alvorligt", lød undervisningsminister Bertel Haarders kommentar.
Flere end 20 procent får bundkarakter i læsning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.