Flere elever med diabetes udfordrer skolen

83 procent af eleverne med type 1-diabetes har ingen fast kontaktperson på skolen. Det viser Diabetesforeningens skolelivsundersøgelse fra 2008. Diabetesforeningen modtager i dag stadig mange henvendelser fra forældre, der har svært ved at få skolen til at tage ansvar for deres børn. Siden 1997 er antallet af børn med type 1-diabetes steget med 81 procent.

Med nålen i tasken

»Alle skoler kommer til at have et barn med diabetes, og derfor bør alle skoler også være gearet til det her«, siger chef for Diabetesforeningens politiske afdeling Charlotte Rulffs Klausen.

Sundhedsstyrelsen udsendte sidste år retningslinjer for medicingivning til børn i blandt andet skolen. Her står, at personalet, i det omfang det er muligt, bør påtage sig opgaven. Lederen har ansvar for, at der på skolen er en instruktion til, hvordan medicin bør håndteres.

»Lærerne er usikre på, hvordan de skal håndtere de her børn. Nogle lærere siger nej og vil ikke tage ansvar for barnet. Men det er ikke ond vilje. Det er usikkerhed«, siger Charlotte Rulffs Klausen. Hun peger på, at lærerne især skal være opmærksomme ved ændringer i hverdagen.

Næstformand i DLF Dorte Lange mener ikke, at man kan pålægge lærere at varetage medicinering og andre omsorgsprægede opgaver. Skolen må i stedet ansatte sundhedsfagligt personale.

»Vi skal være sikre på, at elevernes sundhed tilgodeses. Man skal være opmærksom på, at elever med diabetes får mad i tide, og at de får deres insulin. Lærerne er ikke uddannet til den opgave, så der skal være en person på skolen, der ved, hvad lærerne helt præcist skal være opmærksomme på, og som kan rådgive lærerne om, hvordan de hjælper eleverne. Her må eksempelvis sundhedsplejersken træde til«, siger Dorte Lange.