Flere elever får under 02 i dansk eller matematik end før corona: Se tallet for din kommune

Andelen af afgangselever fra folkeskolernes 9. klasser, der ikke får mindst 02 i dansk eller matematik, er steget.

Sidste sommer var det 11,5 procent af eleverne, der ikke bestod. Det er 2,9 procentpoint højere sammenlignet med årene 2016-2019.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den bygger på data fra Danmarks Statistik.

Chefanalytiker Troels Lund Jensen forklarer, at de hos AE var interesserede i en status efter coronanedlukningerne.

"Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen, og at de også er blevet større efter nedlukningerne".

"De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundt om i landet, det var de før og efter nedlukningerne, men vi er overraskede over, at de forskelle er blevet så forstærket", siger han.

Analysen undersøger, hvorvidt eleven har bestået de lovbundne prøver i henholdsvis dansk og matematik.

I dansk er det en mundtlig prøve samt en skriftlig prøve, der består af tre delprøver.

For matematik er det to skriftlige prøver - en med og en uden hjælpemidler.

Analysen ser på, hvorvidt eleven har fået mindst 02 i karaktergennemsnit i henholdsvis dansk og matematik.

Det er den måde, som adgangskravene til eksempelvis erhvervsuddannelserne er konstrueret er. Her skal man bestå afgangseksamen og få mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik.

I kommunerne nord for København var det 2-5 procent af eleverne, der ikke bestod dansk eller matematik.

Det er kommunerne Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm.

Til sammenligning var det i Lolland Kommune 34 procent, der ikke bestod i 2023.

I kommunerne Ringsted, Bornholm, Odsherred og Vordingborg var det omkring 25 procent af folkeskoleeleverne.

Kun i 9 ud af 98 kommuner er der sket et fald i elever, der dumper, noterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en dansk tænketank og analyseinstitut.

Erhvervsrådet foretager økonomiske og erhvervsmæssige analyser og repræsenterer arbejderbevægelsen i en række råd, nævn og udvalg.

Chefanalytiker Troels Lund Jensen siger, at folkeskolen i normale tider løfter en stor del af de elever, som har de dårligste forudsætninger, fordi man kan se, at forskellene forstærkes i en periode med meget hjemmeundervisning.

"Så løsningen er jo i folkeskolen. Løsningen er at have en stærk folkeskole med dygtige lærere og et klassefællesskab".

"Men det kalder også på, at man hjælper de elever og investerer i de folkeskoler, der har de største behov".

Derfor bør de over en halv milliard kroner, som fulgte med en ny aftale om folkeskolen fra marts, ikke fordeles ligeligt, men i stedet bør midlerne målrettes der, hvor behovene er størst, lyder det fra Troels Lund Jensen.

/ritzau/