Flere børn af velfungerende familier kræver særlig støtte

Antallet af børn og unge, der modtager særlig støtte, er siden 1993 vokset fra 23.948 til 31.732, viser nye tal fra Amtsrådsforeningen - en vækst i udgifterne på 50 procent.

"Det var en stor overraskelse med så mange "velfungerende" familier, der alligevel ikke kunne få det til at fungere. Kun i ca. halvdelen af tilfældene passede det med den sociale profil med dårligt uddannede forældre fra almennyttige boliger osv.", siger socialdirektør i Stenløse Kommune Lars Hansen i dag til Jyllands-Posten.

"I kommunen som sådan har vi ingen større sociale problemer. Alligevel eksploderer vores udgifter på dette område med en stigning på 10 procent i år, fordi omkring 100 børn og unge er i kontakt med vores system, hvor de 41 er anbragte uden for hjemmet", siger Lars Hansen.

Han mener, at folkeskolen ikke længere er rummelig nok:

"Der er ikke længere plads til de børn, der blot adskiller sig en lille smule. Skolerne er blevet hurtigere til at skille sig af med de urolige børn, og når de først er kommet ud, viser erfaringerne, at de aldrig vender tilbage igen. Samtidig er forældrene blevet serviceorganer og overlader i stigende grad opdragelsen og eventuelle problemer til det offentlige. Jeg så gerne, at vi fik en mere rummelig folkeskole igen".

Formanden for skolepsykologerne, Bjarne Nielsen, Jægerspris, peger også på, at forældrene ofte er ivrige for at få en diagnose hæftet på barnet i form at autisme eller DAMP:

"Men ud over at skoler og forældre måske føler sig frikendt, når barnet får en etiket på, ved vi jo dybest set ikke, hvad vi får ud af de mange specialtilbud, som vi betaler i dyre domme for".