Fjernvarme - en varm kartoffel i kold tid

Prisen på mange opvarmningsformer har fået et gevaldigt nyk opad, til frustration for mange, men også til gavn for miljøet. Dels ved at vores energiproduktion får et gevaldigt boost i den grønne retning. Og, nok så vigtigt, at der er kommet fokus på energirenovering som aldrig før. En meget væsentlig grund til, at varmeprisen kan føles endog meget dyr er, at rigtig mange boliger, i både Danmark og i lande vi normalt sammenligner os med, er alt, alt, for dårligt isoleret. Mere end 20 procent af danskernes CO2-udledning kommer fra produktion af varme. og en stor del produceres med fossile brændstoffer, som indeholder kulstof, der danner CO₂ ved forbrænding.

1,8 millioner danske husstande forsynes i dag med fjernvarme. Det svarer til 65 procent af alle husstande og omkring 3,8 millioner borgere. Mange flere står i kø til at komme med på vognen, og med god grund: Ud over prisen er fjernvarme i Danmark mere grøn end mange andre opvarmningsformer. Der er derfor både samfundsmæssige som naturfaglige grunde til at sætte 'Fjernvarmeskolen.dk' på skemaet i naturfagene.

'Fjernvarmeskolen' indeholder undervisningsforløb til 4.-6. og til 7.-9. klassetrin. Anmeldelsen her har fokus på forløbet til 7.-9. klassetrin, som er redesignet med nyt og opdateret indhold, så det fremtræder lettilgængeligt med overskuelige tekster, som er lette at navigere i. Hvert nedslag er suppleret med en række vedkommende illustrationer, animationer og videolinks. Forløbet er designet til 12 lektioner med fokus teknologi, miljø og CO2-udledning, energiforsyning i andre lande og fremtidens energiforsyning.

I kapitlet 'Hvordan bliver varmen produceret' er der en meget fin gennemgang af forskellige produktionsformer af energi. I kapitlet 'Energiforsyningen i andre lande' er der som supplement fokus på andre alternative energiformer som vandkraft, geotermisk energi, forsyningssikkerhed med videre.

Jeg kan varmt anbefale at afsætte tid til 'Fjernvarmeskolen'. Alt efter fagligt fokus kan forløbet stå alene, eller man kan benytte det som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb om fremtidens energiforsyning.