Fire ud af ti lærerstuderende har overvejet at droppe ud

Andre igen mener ikke, uddannelsen lever op til deres forventninger (27 procent), eller siger, at der er for få undervisningstimer (24 procent).

På tværs af professionsuddannelserne er lærerne de eneste, som har disse faktorer blandt de mest betydende. Det viser rapporten "Professionsbacheloruddannelserne - de studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre".

Rapporten er lavet for Undervisningsministeriet af den uafhængige forskningsinstitution Anvendt Kommunalforskning, AKF, der har talt med førsteårsstuderende på forskellige uddannelser et par måneder efter, at de nye professionshøjskoler blev etableret. Rapporten skal bruges som led i arbejdet med at gøre professionsuddannelserne mere attraktive.

Studerende vil i dialog med underviserne

Generelt efterlyser de studerende mere dialog med deres underviser i timerne og mulighed for hjælp efter timerne. Omkring en tredjedel af dem, der overvejer at stoppe, mener ikke, de får nok personlig tilbagemelding på deres faglige arbejde, selv om de ønsker det.

Ønsket er knap så udpræget blandt lærerstuderende. Her begrunder knap hver femte deres overvejelser om at stoppe med, at de ikke får nok tilbagemelding på deres faglige arbejde. Lige så mange siger, at de faglige krav er for høje, eller at gruppearbejdet fylder for meget.

Næsten tre ud af fire studerende fortæller, at de har valgt en professionsrettet uddannelse, fordi den både indeholder teori og praksis.

Men over en tredjedel af dem, der har overvejet at stoppe, mener, at der er en dårlig sammenhæng mellem det, de lærer på uddannelsen, og det, de lærer på praktikstedet.

Kravene til praktik og vejledning er skærpet

Professionsuddannelserne blev 1. januar i år samlet i otte nye professionshøjskoler for at styrke studiemiljøerne. Desuden er uddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske blevet justeret, så der er bedre sammenhæng mellem teori og praktik, og vejledningen er blevet styrket.

De adspurgte lærerstuderende er første årgang på en læreruddannelse med valg af færre linjefag og mere praktikvejledning.

"Vi har netop skærpet kravene til praktik og vejledning, ligesom der er kommet mere overensstemmelse mellem praktik og teori. De danske professionsuddannelser indeholder også langt mere praktik end i udlandet", siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Han vil nu se på, om det er godt nok tilrettelagt, og om der er behov for yderligere tiltag for, at uddannelserne bliver taget mere seriøst.

"Vi må især tage ønsket om øget sammenhæng med praksis og tilbagemeldinger fra lærerne alvorligt. Det er helt centrale krav i den nye lovgivning og afgørende, hvis vi skal tiltrække flere studerende", siger Bertel Haarder.

Færre kommer i gang med en anden uddannelse

Professionshøjskolerne skal ifølge nye udviklingskontrakter have stor fokus på at fastholde de studerende. Men tre ud af fire studerende taler ikke med deres studievejleder, selv om de overvejer at droppe ud.

Der ser ellers ud til at være god grund til at tage en snak om fremtiden. Siden 2000 er stadig færre af de lærerstuderende, som er droppet ud, kommet i gang med en anden uddannelse. I 2000 var 44 procent kommet i gang med en anden uddannelse 15 måneder efter afbruddet. Fem år senere lå tallet kun på 32 procent.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium er sammen med KL, Danske Regioner, FTF og med understøttelse af Undervisningsministeriet i gang med at udarbejde en national strategi for velfærdsuddannelserne. Strategien offentliggøres i første halvdel af 2009.