Fire år med reformen: Heller ikke trivselsmålingen viser fremgang

Nationale test efter tre reform-år: Fortsat ingen fremgang

Eleverne fra 4. til 9. klasse har svaret på 40 spørgsmål. Besvarelserne på 29 af spørgsmålene grupperes efterfølgende til at tegne et billede af elevernes trivsel på fire forskellige felter plus en indikator for elevernes generelle skoletrivsel.

Faglig trivsel - omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.

Social trivsel - omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.

Støtte og inspiration - omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.

Ro og orden - omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

Generel skoletrivsel- er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer.

Men gennemsnitligt er trivselsscorene stort set uændret over de fire år, målingen har fundet sted, oplyser Undervisningsministeriet i et notat. Eleverne har fortsat den højeste trivsel på indikatoren 'Social trivsel' og den laveste trivsel på indikatoren 'Støtte og inspiration'.

Men når man kigger på tværs af kommuner, er der stor spredning. Andelen af elever, der har de allerhøjeste trivselsscore varierer fra kommune til kommune fra 18 procent til 44 procent, mens landstallet er 31 procent.

Højest trivselsscore er defineret som en score over 4,0 på en skala fra 1 til 5. Figuren viser kommunen med hhv. største (cirklen) og mindste (firkanten) andel samt andelen på landsplan (trekanten). Kilde: Undervisningsministeriet - Den nationale trivselsmåling i folkeskolen.

Evaluering: Den nationale trivselsmåling måler ikke som den skal