Finansministeren: Skolernes drift skal rationaliseres

Det sagde han i Folketingets spørgetid i denne uge. Socialdemokraterne ville gerne have Claus Hjort Frederiksen til at anvise, hvordan kommunerne kan spare 1,3 milliarder kroner på skolerne, uden det går ud over kvaliteten.

Finansministeren meldte nemlig ud i et interview i Berlingske Tidende for nylig, at kommunerne efter Finansministeriets beregninger kan frigøre 1,3 milliarder kroner på skolevæsenet blot ved, at de dyreste kommuner lærer af de billigste.

Fra 50.000 kroner til 80.kroner per elev

"På folkeskoleområdet viser regnskaberne for 2008, at kommunerne med det laveste resurseforbrug kun brugte omkring 50.000 kroner per elev, hvorimod kommunerne med det højeste resurseforbrug brugte omkring 80.000 kroner per elev", svarede finansministeren.

"Disse udgiftsforskelle afspejler naturligvis nogle forskelle i rammevilkår og i valg af serviceniveau, men de betydelige forskelle giver også anledning til at spørge, om folkeskolen i Høje Taastrup og i Langeland kommuner vitterligt er så meget bedre end Syddjurs og Allerød kommuner, hvor udgiften per elev er cirka 30.000 kroner lavere per år", tilføjede han.

Han fastslog, at eleverne i de dyre kommuner ikke klarer sig bedre fagligt end eleverne i de billigere kommuner.

"Pointen er, at de betydelige udgiftsforskelle mellem kommunerne også afspejler, at nogle kommuner har indrettet deres opgaveløsning mere effektivt end andre kommuner", sagde han.

Høje Taastrup er i gang med at effektivisere

Høje Taastrup Kommune er faktisk allerede i gang med at effektivisere skolevæsenet, fortæller direktør i Børne- og Kulturområdet i Høje Taastrup Kommune, Karsten Holst. Ikke fordi, landets finansminister siger, at kommunen skal, men fordi kommunalbestyrelsen allerede før finanskrisen satte et analysearbejde i gang, der skal ende med, at kvaliteten i skolerne bliver hævet via forskellige forandringer i skolevæsenet. Hensigten er ikke at bruge færre penge, men at få mere kvalitet for de samme penge.

"Politikerne undrede sig over, at eleverne i kommunen kun lå omkring gennemsnittet i afgangsprøverne, når nu kommunen bruger flere penge per elev end de fleste andre kommuner", siger Karsten Holst.

Flere penge til efteruddannelse

Til august skal forvaltningen så komme med et oplæg til, hvordan pengene kan bruges på en bedre måde. Det peger i retning af, at skoler skal nedlægges eller laves om til fødeskoler for skoler med overbygning. På den måde kan der frigøres penge til for eksempel efter- og videreuddannelse af lærere, siger Karsten Holst.

At projektet nu er blevet overhalet indenom af finanskrisen, behøver ikke at betyde, at det bliver et spareprojekt, tilføjer han.

"Dagsordenen er stadig, at kvaliteten i undervisningen skal hæves. Der er for eksempel ikke planer om at fyre lærere", siger han.

Som at sammenligne æbler og pærer

Han mener i øvrigt ikke, at man uden videre kan sammenligne kommuner på den måde som finansministeren gør, fordi der er stor forskel på, hvordan kommunerne konterer udgifterne, og på de rammevilkår, der er i hver enkelt kommune.

"Det er som at sammenligne pærer og æbler", siger han.