Finanslov: Penge til forskning i specialundervisning og forsøg i skolen

Årets finanslov er allerede blevet døbt 'spare-finansloven' i flere medier. Derfor er børne- og undervisningsminister Christine Antorini optimistisk i forhold til midler afsat til folkeskolen.

"Vi har en af de dybeste økonomiske kriser, vi har haft i rigtig mange år med et underskud, der er større end vi havde forventet. Alligevel har vi taget hul på at give et løft til det reformarbejde af folkeskolen, der skal i gang. Så jeg synes, det er en god start, og jeg glæder mig til at gennemføre det i samarbejde med folkeskolen", siger hun.

Millioner til specialundervisning og tosprogede

Regeringen vil blandt andet bevare 500 millioner sat af til it i folkeskolen. Samtidig kan lærerne se frem til, at multimedieskatten, som ellers har afholdt flere lærere fra at sige ja tak til at få en computer med hjem, falder væk.

Desuden sætter finanslovsoplægget seks millioner kroner (rettet 4/11 kl. 10:07, red.) af til et nyt nationalt videncenter for specialundervisning. S-F-R-regeringen fastholder den tidligere VK-regerings indsats på 42 millioner kroner til programmer på udvalgte skoler, som skal styrke tosprogede elevers faglighed.

"Den tidligere undervisningsminister havde sat pengene af, men det var med et budskab om, at skolerne gjorde det for dårligt og nu skulle han ind og kontrollere. Men det ændrer jo ikke på, at vi synes, det er en god ide at sætte penge af til at styrke indsatsen", siger Christine Antorini og lægger vægt på, at det nye projekt skal foregå i samarbejde med de involverede skoler.

"De 14 (rettet 4/11 kl. 10:07, red.) skoler ved, de får tre millioner kroner hver. De får en økonomisk håndsrækning til at støtte den særlige opgave, de har, og det bliver et samarbejdsprojekt. Derved får noget viden, vi kan bruge på andre skoler med mange tosprogede elever", siger ministeren.

446 millioner til forsøgspuljen - måske mere

Til en pulje for forsøgs- og udviklingsarbejde i folkeskolen er der sat 446 millioner af indtil år 2015, og Christine Antorini mener, at puljen på sigt kan blive tilført et større beløb.

"Det er vigtigt at understrege, at de penge, der er afsat, ikke er udtryk for den endelige prioritering af folkeskolen. På sigt vil der være mulighed for at tilføre flere penge til en reform af folkeskolen i takt med at der kommer en bedre økonomi, og vi kan se, at der er behov for en yderligere udvikling af det", siger hun.

Børne- og undervisningsministeren fremhæver, at lærerne på trods af finanskrisen vil kunne mærke effekterne af de midler, der er blevet afsat til folkeskolen - især hvis de selv er klar til at byde ind i dialogen.

"Selvom vi har den her sparefinanslov, så tager vi fat på at have midler til forsøgs- og udviklingsprogrammer i forhold til en reform af folkeskolen. Så helt konkret kan lærerne mærke effekterne af finansloven i forbindelse med it og med forsøgspuljerne. De skoler, som har lyst til at byde ind og være med i de prioriterede indsatsområder, der er der også mulighed for, at de kan blive løftet økonomisk", siger hun.

Læs også:

Uddannelsesvejledernes formand: 1500 praktikpladser er ikke nok