Hvis landets kommuner omsætter finanslovsaftalens økonomiske saltvandsindsprøjtning på 275 millioner kroner næste år til folkeskolen til nye lærere, kan det medføre ansættelse af 400-500 nye lærere.
Oprindeligt havde regeringens støttepartier lagt op til en finanslovsaftale, der skulle sikre folkeskolen en milliard kroner allerede fra næste år - hvilket kunne have finansieret op mod 1.800 nye lærere.
En milliard kan give 1.800 flere lærere - men på et år er der forsvundet 1.200
Men politik er det muliges kunst, og de Radikales skoleordfører, Marianne Jelved, erklærer sig over for folkeskolen.dk tilfreds med den finanslovsaftale, som S-regeringen indgik med sine røde støttepartier mandag aften.
På skoleområdet indebærer aftalen, at folkeskolen i 2020 tilføres 275 millioner kroner ud over, hvad kommunerne selv har budgetteret med. I årene efter stiger beløbet til 400 millioner kroner i 2021, 550 millioner i 2022 og 807 millioner i 2023. Hertil kommer, at partierne bag aftalen også viderefører den tidligere aftalte støtte til kvalitetsløft af den understøttende undervisning på 193,2 millioner kroner om året, som tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) oprindeligt aftalte med forligskredsen.
Jelved: Pengene skal gå til lærere
Oprindeligt havde især de Radikale lagt op til, at ekstra penge til folkeskolen skulle knyttes an til en betingelse om en ny arbejdstidsaftale mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Dette krav er dog udeladt i den endelige aftale.
"Det skabte megen negativ diskussion i regeringen, da vi præsenterede det under forhandlingerne - for regeringen så for sig, at det ville smitte af til alle andre organisationer. Og på en måde kan jeg godt forstå dem, for alle de andre organisationer vil jo være ligeglade med mine forklaringer. Og ikke desto mindre er det altså slået fast, at det er meningen, at pengene skal gå til lærere. Samlet set er det her sådan set bedre, end hvad jeg havde frygtet", siger Marianne Jelved.
Kommunerne skal bestemme, hvordan pengene skal bruges
Også fra Kommunernes Landsforening lyder der tilfredshed over, at folkeskolen får et løft. Til gengæld lægges der herfra vægt på, at det er kommunerne selv, der bestemmer, hvordan pengene skal bruges på folkeskoleområdet.
"Vi vil gerne kvittere for, at man har fundet pengene til at styrke en kommunal kernopgave som folkeskoleområdet. Det er afgørende, at pengene udmøntes til den lokale udvikling af folkeskolen, så kommunalbestyrelsen kan bruge dem på netop dét, som man lokalt vurderer, er vigtigst", siger KL's næstformand Martin Damm.
Positive toner kommer der også fra Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal.
"Vi er glade for, at man denne omgang har prioriteret folkeskolen. De 275 millioner kroner rækker ikke langt, men signalet er vigtigt. Samtidig glæder vi os også over, at der kommer flere midler på sigt", siger Claus Hjortdal.
Finanslov kan give 400-500 flere lærere næste år
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.